Der går ikke lang tid mellem starten på et rygte og den officielle udmelding i IndyCar for tiden, hvor 2024’s officielle line-up for alle holdene aktuelt tager form.
Fredag kom de første reelle detaljer om Meyer Shank Racing og Rahal Letterman Lanigan Racings kamp om Felix Rosenqvist frem, og i går eftermiddags ramte annonceringen så IndyCar-verdenen.
Felix Rosenqvist skiftede til IndyCar i 2019, hvor han kørte to sæsoner for Chip Ganassi Racing, inden turen gik videre mod Arrow McLaren. Svenskeren var i fjor i ugelange rygtestrømme, da McLaren Racing ikke havde klargjort, om hans 2023-kontrakt skulle sende ham til IndyCar eller Formel E for det britiske hold.
DRIVER NEWS: @FRosenqvist signs multi-year agreement to drive for Meyer Shank Racing beginning in 2024.⁰⁰#INDYCAR // @MeyerShankRac pic.twitter.com/znB7FeyQG4
— NTT INDYCAR SERIES (@IndyCar) September 5, 2023
Således hedder Meyer Shank Racings kørerbesætning i 2024 altså Tom Blomqvist og Felix Rosenqvist. Trods efternavnenes endelser er det kun sidstnævnte der kører under de svenske faner, mens førstnævnte er klar under det britiske Union Jack.
Derudover kører Hélio Castroneves med som one-off deltager på Indianapolis 500 i både 2024 og 2025, hvor brasilianeren jagter den femte »The 500«-sejr i karrieren. Skulle det lykkes, så er der skrevet motorsportshistorie, for det har ingen racerkører nogensinde præsteret før.
Felix Rosenqvist har underskrevet en flerårig kontrakt for Meyer Shank Racing.
Hvordan følger du NTT IndyCar Series?
Hvis din interesse også fanger motorsport generelt, så kan du følge Boxengasse på Facebook her, samt blive medlem af vores Facebook-gruppe her.
Bliv medlem af Boxengasses IndyCar- og Christian Lundgaard-fangruppe her.
Bliv medlem af Boxengasses Christian Rasmussen-fangruppe her.
Boxengasse er også på Twitter, og du finder os lige her.