Kyle Kirkwood tog pole position på Acura Grand of Long Beach lørdag aften dansk tid. Det var karrierens første af sin slags for den 24-årige amerikaner, siden skiftet fra AJ Foyt Racing til Meyer Shank Racing.
Den forsvarende Indianapolis 500-vinder, Marcus Ericsson, tog andenpladsen kun 0.003 sekunder langsommere end Kirkwood efterfulgt af en fransk tredjeplads til Andretti Autosports Romain Gosjean. Svenskeren kører for Chip Ganassi Racing.
Man kan ikke sige Long Beach i motorsportskontekst, uden også at sige ulykker, røde flag eller safety cars – heller ikke denne lørdag i midten af april. Halvvejs i første session ramte Dale Coyne Racings David Malukas barrieren efter et glat exit, hvor han mistede kontrollen over raceren.
Også kiwien Marcus Armstrong udgik efter et møde med barrieren, der satte en stopper for en ellers flot rookie-præstation.
Det blev ikke nogen stor aften for hverken Christian Lundgaard eller Benjamin Pedersen, selvom førstnævnte kom i bedring efter løbsweekenden i Texas for 14 dage siden. Lundgaard var 17, hurtigst alt imens Pedersen tog 23. pladsen.
Graham Rahal og Jack Harvey tog hhv. 24.- og 15. pladsen, mens Santino Ferrucci tog 14. pladsen. Christian Lundgaard ligger i skrivende stund som nr. 14 i mesterskabet i RLL-raceren. Benjamin Pedersen er nr. 19.
Løbet starter i aften kl. 21:00 (muligvis 21:20) og kan ses på Viaplay Sport.
Hvordan følger du NTT IndyCar Series?
Hvis din interesse også fanger motorsport generelt, så kan du følge Boxengasse på Facebook her, samt blive medlem af vores Facebook-gruppe her.
Bliv medlem af Boxengasses IndyCar- og Christian Lundgaard-fangruppe her.
Bliv medlem af Boxengasses Christian Rasmussen-fangruppe her.
Boxengasse er også på Twitter, og du finder os lige her.