Lundgaard efter første IndyCar-podie: – Det føles fantastisk!

296796217_460629676070966_8412018635146819522_n
Foto: Indycar.com

Lørdag blev en rigtig god motorsportsdag i Indianapolis, hvor Christian Lundgaard kørte sig ind på andenpladsen i NTT IndyCar Series’ Gallagher Grand Prix på Indianapolis Motor Speedways road course. Dermed tog Lundgaard ikke bare sin karrieres første podieplads i Indycar – men også Rahal Letterman Lanigan Racings første i denne sæson.

Dertil er det også første gang nogensinde en dansker ender på podiet i IndyCar.

Boxengasse er selv tilstede på Indianapolis Motor Speedway i denne weekend som vi var det på Iowa Speedway for en uge siden, og her fangede vi – sammen med et hav af andre journalister – den danske ‘vinder’.

Champagnesprøjtet blev både nydt og delt gladeligt ud på podiet. Foto: Penske Entertainment: James Black

– Det føles fantastisk!, indleder Christian Lundgaard sin ekstatiske reaktion.

– Jeg tror, at den bedste følelse lige nu er, at holdet virkelig har fortjent det. De har arbejdet super hårdt, og vi har været meget ustabile fra begyndelsen af sæsonen, og jeg tror, at det for alvor vendte, da vi kom til Toronto. Road America og Mid-Ohio – vi var i top-10, og så kommer vi her og sluttede på andenpladsen. Jeg er bare en fyr der virkelig gør mit arbejde – jeg vil vinde, så jeg prøver det bedste, jeg kan, lød det fra Lundgaard.


– Som et hold, arbejdede kørerne virkelig godt sammen. Jeg er taknemmelig for at have Jack og Graham ved min side og hjælpe mig. Det er også godt for holdet at vide, at vi nu har et podie, for jeg tror, at det i fremtiden kommer til et massivt boost af selvtilliden. Vi går i den rigtige retning, afrundede danskeren.

Christian Lundgaard og Indycar er inde i et tætpakket program i disse uger, og derfor går turen allerede videre næste weekend, når der igen er en gadebane på programmet for Lundgaard og co. Det er til Big Machine Music City Grand Prix i Nashville, Tennesee.

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: