Marcus Erisson lignede aldrig en mulig vinder af Indianapolis 500, men efter en vanvittig afslutning blev det svenskeren der tog det ternede flag, i det episke og legendariske racerløb på Indianapolis Motor Speedway.
Starten gik roligt og Scott Dixon tog feltet roligt ind i første sving, men i sving tre tog Alex Palou over for newzealænderen og kort efter overhalede Rinus VeeKay også Dixon til en hollandsk tredjeplads. Christian Lundgaard fik en dårlig start da han tabte tre pladser og lå dermed sidst i feltet på løbets anden omgang.
Scott Dixon kæmpede sig tilbage og fik på løbets femte omgang andenpladsen igen, men Rinus VeeKay kæmpede videre. David Malukas (R) og Jimmie Johnson kæmpede om 15. pladsen hvor rookien Malukas viste, at han ikke var bange for at slås med +380 km/t. Andretti Autosports Hondas Alexander Rossi tog fem positioner på de første 5-10 omgange.
De to teammates Scott Dixon og Alex Palou kæmpede om førstepladsen i løbet, mens Rinus VeeKay ihærdigt forsøgte at holde sig i ryggen af de to Chip Ganassi Racing Honda-kørere. Marcus Ericsson, Ed Carpenter, Tony Kanaan, Pato O’Ward, Felix Rosenqvist, Will Power og Santino Ferrucci udgjorde resten af top-10.

Scott Dixon gik første gang i pit på omgang 31, Alex Palou lige efter på omgang 32 og med et godt pitstop på omgang 33 endte Rinus VeeKay lige i bag Dixon og Palou der kæmpede i sving tre. Titeldrømmende for Rinus VeeKay blev dog slukket da han på omgang 40 mistede kontrollen over sin racer og ramte barrieren hårdt og voldsomt – han forlod raceren i bevidsthed og var okay. Efter oprydningsarbejdet kunne vi på omgang 48 gå til grønt flag og her havde Arrow McLaren SP Chevrolets Pato O’Ward overtaget Rinus VeeKays tredjeplads.
Imens Dixon og Palou fortsat kæmpede om førstepladsen kom Christian Lundgaard på skærmen, da han var i færd med en overhaling på Andretti Autosport Hondas Colton Herta, som danskeren lykkes fint med. Lundgaard var kommet sent i pit, men lå efter overhalingen på en 28. plads.

Callum Ilott udgik da han hårdt ramte muren efter at have mistet kontrollen over sin racer, og under safety car’en nåede Alex Palou lige akkurat i pitten, før den blev lukket, og Palous straf resulterede i en duel om førstepladsen mellem Scott Dixon og Ed Carpenter Racing Chevrolets Conor Daly. Romain Grosjean fra Andretti Autosport Honda ramte også barrieren i sving to, hvilket hjalp Pato O’Ward frem til andenpladsen med Conor Daly som treer. Christian Lundgaard var godt kørende og havde taget flere pladser der under omgang 119 resulterede i en dansk 21. plads – altså 11 pladser vundet siden løbets anden omgang.
Løbets fjerde safety car kom, da Team Penske Chevrolets Scott McLaughlin ramte barrieren, og med 47 omgange igen tvang løbet ud i endnu en safety car. Ligesom de tre andre kørere der udgik var McLaughlin okay, og forlod banen roligt. Dixon kæmpede sig tilbage i førerposition kort efter vi igen gik i grønt, mens Dreyer & Reinbold Racing Chevrolets Sage Karam var på vej i græsset, og nær mistede hele kontrollen over sin racer.
Jimmie Johnson endte med få omgang tilbage i væggen, og grundet få omgang igen blev det rødt flag i Indiana. Det resulterede i to omganges shootout hvor Marcus Ericcson kæmpede en stor kamp mod Pato O’Ward om sejren, og især på langsiderne, hvor svenskeren næsten slingrede de to duellanter af banen. Da Ericsson kom til banen sidste sving på sidste omgang røg Sage Karam af, og det resulterede i gult flag hvorefter Marcus Ericsson kunne passere der ternede flag som løbets første.
Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.