Optakt til sæsonfinalen: Christian Rasmussen kan blive ny Indy NXT-mester

Foto: Travis Hinkle/Penske Entertainment

En del bliver anderledes i weekenden, hvor NTT IndyCar Series og Indy NXT møder californiske Laguna Seca til sæsonafslutning. Det er sidste gang med banen som sæsonafslutter, for flere kørere er det sidste løb under deres nuværende faner, det er sidste løb for V6-maskinerne…. og så kan vi få dansk guld.

Boxengasse har i flere år fulgt Christian Rasmussens vej gennem Road to Indy-serierne, og på søndag køreren danskeren med meget stor sandsynlighed sit sidste løb i Indy NXT (USA’s svar på Formel 2), når han skal forsvare sin føring i mesterskabet og dermed gå efter guldet.

23-årige Christian Rasmussen skiftede forud for denne sæson Andretti Global (tidligere Andretti Autosport – ja, der er en historie på vej om holdets nye sager) ud med HMD Motorsports, hvor han i stor stil genfandt den gode form efter et skidt 2022 hos Marco Andretti og Co.

Christian Rasmusen har med sin gode mesterskabsplacering haft mange gode løb i 2023. Blandt andet her i Nashville, hvor han vandt. Foto Chris Owens/Penske Entertainment

IndyCar-mesterskaberne skal afgøres

Selvom Christians Lundgaards dage som rookie er talte og top-10 i mesterskabet ser ud til at være sikret, så er der faktisk stadig trofæer at vinde i år. Østjyden ligger i »P1 Awards« blot 11 point bag dette års IndyCar-mester, Álex Palou, og kan både med en pole position og en top-3-placering – muligvis – sikre sig dette års P1 Award-pris, der gives til den kører, der får mest ud af sine pole positions sæsonen igennem.

Christian Lundgaard på Laguna Seca i fjor, hvor han vandt rookie-mesterskabet. Foto: James Black/Penske Entertainment

Noget andet, der også bliver interessant, er kampen om rookie-mesterskabet, der ligesom i fjor skal afgøres mellem to chancerige kandidater.


Blot 26 point adskiller Marcus Armstrong og Agustín Canapino i kampen om rookie-mesterskabet, der ved pre-season ikke lignede at kunne havne i andre hænderen end newzealænderens. Flere data og statistikker tyder på, at Armstrongs »manglende deltagelse« på ovalbanerne er svaret.

Marcus Armstrong kører i år kun på road- og street courses, mens bilens anden halvdel, Takuma Sato, kører ovalbaneløbene. Fra næste sæson af er Armstrong dog klar til fuldt program.

TV- og spotterguide

Streamingsiden IndyCar Live transmitterer direkte fra NBC sports, og med en ganske gratis og lovlig bruger kan du overvære en eminent dækning under dansk internet – dog kun under trænings- og kvalifikationssessionerne. Viaplay sender sidste træning samt kvalifikation og løbet. Alle Indy NXT’s sessioner kan ses på IndyCar Live.

Du kan se spotterguiden her.

Fredag d. 8. september
22:15-23:05 – Fri træning, Indy NXT
23:30-00:45 – Fri træning 1, IndyCar

Lørdag d. 9. september

18:05-18:35 – Kvalifikation, Indy NXT
19:00-20:00 – Træning 2, IndyCar
21:25 – Indy NXT, Løb 1 (35 omgange)
23:00-00:30 – Kvalifikation, IndyCar

Søndag d. 10. september

18:00 – Opvarmningssession, IndyCar
18:50 – Indy NXT, Løb 2 (35 omgange)
20:30 – Firestone Grand Prix of Monterey (95 omgange)

Hvordan følger du NTT IndyCar Series?

Hvis din interesse også fanger motorsport generelt, så kan du følge Boxengasse på Facebook her, samt blive medlem af vores Facebook-gruppe her.

Bliv medlem af Boxengasses IndyCar- og Christian Lundgaard-fangruppe her.

Bliv medlem af Boxengasses Christian Rasmussen-fangruppe her.

Boxengasse er også på Twitter, og du finder os lige her.

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: