Christian Lundgaard efter første pole position i IndyCar: – Det føles fantastisk!

Foto: Unknow/Penske Entertainment

Fredag aften dansk tid blev der skrevet dansk motorsportshistorie, da Christian Lundgaard som den første dansker nogensinde tog pole position i NTT IndyCar Series. Indianapolis Motor Speedways GMR Grand Prix blev lokation for den historiske begivenhed.

Derudover tog holdkammeraterne Jack Harvey og Graham Rahal henholdsvis fjerde- og ottendepladsen. Det blev altså også til Jack Harveys bedste kvalifikationsresultat, siden sit skifte fra Meyer Shank Racing til Rahal Letterman Lanigan Racing i 2022.

»Hy-Vee Hondaen (Lundgaards racer, red.) har altid været hurtig. Jeg havde håbet på det (pole position, red.), men jeg havde ikke forventet det. Jeg kan endelig kalde Indianapolis Motor Speedway for mit hjem, tror jeg, og det føles fantastisk,« lød det fra Christian Lundgaard på et virtuelt pressemøde efter kvalifikationen.

Christian Lundgaard under gårsdagens træningssessioner. Foto: James Black/Penske Entertainment

»Da jeg vågnede op i morges, vidste jeg, at vi havde en chance for at tage del i Fast Six, for det har vi gjort hver gang vi har været her. For at være ærlig, så føles det overvældende at få min første P1 Award, men når det så er sagt, så er Jack P4 og Graham R8. Det er den bedste kvalifikation vi nogensinde har haft, i de to år vi har været holdkammerater,« fortæller han og afrunder:

»Alle arbejder så hårdt, og det bliver virkelig belønnet nu, og nu skal vi bare gå mere i dybden med vores arbejde.«


GMR Grand Prix går af stablen kl. 21:30 lørdag aften dansk tid og kan ses hos Viaplay Sport. Christian Lundgaards navnebror, Christian Rasmussen, skal også i aktion i Indy NXT.

Hvordan følger du NTT IndyCar Series?

Hvis din interesse også fanger motorsport generelt, så kan du følge Boxengasse på Facebook her, samt blive medlem af vores Facebook-gruppe her.

Bliv medlem af Boxengasses IndyCar- og Christian Lundgaard-fangruppe her.

Bliv medlem af Boxengasses Christian Rasmussen-fangruppe her.

Boxengasse er også på Twitter, og du finder os lige her.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: