3 min. læsning

Indianapolis 500: Notesbog fra paddocken

Miller Lite Carb Day - Friday_ May 26_ 2023_Ref Image Without Watermark_m82251
Udgivet
Foto
Del artikel

The Month of May har som traditionsrigt været lang, hård og travl. På Boxengasse er det grundet USA-skribentens læseferie og eksamener heller ikke blevet til så meget skrivetid som håbet, og halvdelen af planerne måtte skrottes.

Når det så er sagt, har vi (heldigvis) haft gode folk på Indianapolis Motor Speedway, der også skal samarbejde med vores reporter i marken sommeren over. Kilderne er som altid anonyme, og er grundlaget af artiklens eksistensberettigelse. Henover sommeren vil vi med vores reporter i marken bringe flere noter hjem til Danmark.

Vi har samlet op på de vigtigste noter fra paddocken her:

***Graham Rahal blev i første omgang elimineret fra Indy 500 efter kvalifikationssessionen Last Chance Qualifying, hvor RLL-medejeren endte sidst. Han deltager dog alligevel i søndagens løb, hvor han erstatter Stefan Wilson i #24 Dreyer & Reinbold Racing, der mandag var involveret i en voldsomt ulykke med RLL’s Katherine Legge.***

***Graham Rahal’s far, og medejer af RLL, Bobby Rahal, udtaler, at han er glad for venskabet mellem de to hold (Dreyer & RLL, red.), og at han ønsker Stefan Wilson det bedste.***

***Både Katherine Legge og Graham Rahal vil blive tildelt 15 minutters banetid i dag, torsdag, for at få de sidste detaljer på plads inden morgendagens Carb Day, der er sidste officielle træningssession inden søndagens løb.***

***McLarens direktør, Zak Brown, siger, at Álex Palou går en travl tid med tests i møde. Spanieren, der vandt IndyCar-mesterskabet i 2021, forsøgte i fjor at skifte til Arrow McLaren, men kontraktuelle stridigheder endte i et forsøg på at starte en sag, som dog senere blev droppet. Ifølge flere af Boxengasses kilder forlyder det, at Palou vil forsøge at fuldføre skiftet frem mod 2024.***

***David Malukas’ gearkasse gik i stykker i starten af den sidste træning inden lørdagens kvalifikation, hvor amerikaneren kun kunne køre i fjerde gear, fremfor femte og sjette gear, der normalt bruges. Dale Coyne har ikke givet nogen officiel melding om problemerne. Gearkasseproblemer er sjældne på ovalbaner i IndyCar.***

***Snakken om en udvidet IndyCar-kalender fortsætter. Rygterne går på Michigan International Speedway, der i amerikanerafstand ligger forholdsvis tæt på seriens hjemmebane, Indianapolis Motor Speedway.***

***Chip Ganassi Racing forventer at påbegynde forhandlinger om en ny kontrakt til Marcus Ericsson inden længe, men afviser samtidig også muligheden for ny kører på fronten.***

***Med omtrent 75.000 tilskuere på lægterne under fredagens Carb Day, var det den bedst besøgte siden 2016. Carb Day er den sidste træningsdag på Indianapolis Motor Speedway (IMS) før Indy 500, og traditionen tro den største dag udenfor kvalifikation og løb af Indy 500-dagene.***

Hvordan følger du NTT IndyCar Series?

Hvis din interesse også fanger motorsport generelt, så kan du følge Boxengasse på Facebook her, samt blive medlem af vores Facebook-gruppe her.

Bliv medlem af Boxengasses IndyCar- og Christian Lundgaard-fangruppe her.

Bliv medlem af Boxengasses Christian Rasmussen-fangruppe her.

Boxengasse er også på Twitter, og du finder os lige her.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode