Optakt: Boxengasses guide til Indianapolis 500

Start of the 106th Indianapolis 500 - By_ Travis Hinkle_Ref Image Without Watermark_m60081
Foto: James Black/Penske Entertainment

Vi opdaterer løbende tv- og spotterguide, da de nuværende informationer kun er midlertidigt korrekte.

Vi er nået til dén tid på året, som med rette kan kaldes det ultimative højdepunkt på NTT IndyCar Series’ årskalender.

Indianapolis 500.

Indianapolis Motor Speedway er hjemmebanen for IndyCar, og både byen såvel som banen bliver måneden lang lokation for alle aktiviteter i seriens aftryk. I alt tæller serien tre aktiviteter på tre weekender på banen, og udfordringerne bliver både på road course- og speedwaylayoutet.

Det hele kulminerer ved afslutningen, hvor der venter feltet årets største løb: Den 107. udgave af Indianapolis 500, også kendt som Indy 500, hvor 33 kørere i år deltager på de 500 miles, svarende til 200 omgange. Det er et løb der er så stort, at flere hold tilmelder sig IndyCar-sæsonen ene og alene for deltagelse i den legendariske begivenhed, ligesom flere kørere hellere vil vinde på de 500 miles end selve mesterskabet.


34 kører er dog tilmeldt, men da feltet kun kan rumme 33 biler, vil den langsomste i kvalifikationen glippe muligheden for deltagelse i løbet.

”Jeg vil langt hellere vinde Indy 500, end jeg vil vinde mesterskabet i IndyCar – sådan ved jeg også, at andre har det.”
– Devlin DeFrancesco, #29 Andretti Autosport

I fjor skrev Christian Lundgaard dansk motorsportshistorie, da han som den første Dannebrogskører deltog i løbet, og i år får han selskab af den dansk-amerikanske Benjamin Pedersen, der debuterer som rookie.

IndyCar Live sender alle træningssessionerne. Det kræver blot en gratis og lovlig bruger at se med fra streamingsiden, og det kræver ingen VPN. Siden viser også løbet, men her kræver det dog at man tager pengepungen op af lommen. Viaplay viser kvalifikationsdagene samt løbet.

Det største af det største

Indianapolis 500 bliver oftest kaldt for IndyCar’s svar på Le Mans og Monacos Grand Prix. Det første er rigtigt nok, men det sidste er – objektiv set – en klar underminering. Indianapolis 500 bliver i amerikansk kontekst kaldt ‘The Greatest Spectacle Racing in Racing’, og det er bestemt ikke uden grund. The 500, kært barn har mange navne, er noget helt, helt særligt og ekstraordinært i IndyCar.

Den tidligere Formel 1-kørere, svenske Marcus Ericsson, går ind til dette års Indianapolis 500 som forsvarende vinder. Her ses han følge traditionen og kysse ‘The Brickyards’ efter løbet med holdets ejer, Floyd ”Chip” Ganassi. Foto: Joe Skibinski/Penske Entertainment

Vinderen får tildelt det store Borg-Warner Trophy, lige omtrent 1.8 millioner amerikanske dollar og en plads i historiebøgerne for amerikansk motorsport – og indtil i år var dobbeltpoint også en ting, men det speciale fik kniven for at gøre serien mere spændende i sidste ende, selvom serien de forgange år er blevet afgjort i sæsonafslutningen.

Alle køreren har én speciel bil dedikeret til det episke løb, der hele året arbejdes på at gøres så hurtig som muligt indenfor de ordnede regler og forhold. En IndyCar-racer skal gerne kunne køre op til 400 km/t, hvis den skal have chancer for at vinde.

Det gør faktum danner også grundlag for forklaringen om, hvorfor vi aldrig har en stor favorit på Indianapolis 500. Vi ved aldrig om en underdog har forberedt sig godt og ramt plet, og altså derfor ser ud til at kunne blive kandidat til sejren. Det så vi med Rinus VeeKay i fjor, da hollænderen fra Ed Carpenter Racing overraskende kvalificerede sig som nummer tre. Han udgik dog i løbet efter en understyring hvor han tabte raceren til barrieren.

Program

Tirsdag d. 16. maj

15:00-17:15 – Træning
21:00-00:00 – Træning

Onsdag d. 17. maj – fredag d. 19. maj

18:00-00:00 – Træning
ÆNDRING: Onsdag d. 17. maj (16:00-00:00)

Lørdag d. 20. maj

14:30-15:30 – Træning
17:00-23:50 – Kvalifikationsdag 1 (Alle kørere)

Søndag d. 21. maj

17:30-19:30 – Træning
20:00-21:00 – Kvalifikationsdag 2 – Top-12 (de 12 hurtigste fra lørdagen kører om en plads i top-6)
22:00-23:00 – Kvalifikationsdag 2 (Sidste chance for kvalifikation – hvis en kører på anden vis ikke kunne deltage i den »rigtige« kvalifikation)
23:00-00:00 – Kvalifikationsdag 2 – Firestone Fast Six (De seks hurtigste fra ‘Top-12’ kører om pole position)

Mandag d. 22. maj

19:00-21:00 – Træning

Fredag d. 26. maj

17:00-19:00 – Sidste træning

Søndag d. 28. maj

18:30 – Den 107. udgave af Indianapolis 500

Hvordan følger du NTT IndyCar Series?

Hvis din interesse også fanger motorsport generelt, så kan du følge Boxengasse på Facebook her, samt blive medlem af vores Facebook-gruppe her.

Bliv medlem af Boxengasses IndyCar- og Christian Lundgaard-fangruppe her.

Bliv medlem af Boxengasses Christian Rasmussen-fangruppe her.

Boxengasse er også på Twitter, og du finder os lige her.

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: