3 min. læsning

Tom Blomqvist kører IndyCar i 2024 – men hvad med Álex Palou?

#60: Meyer Shank Racing W/Curb-Agajanian, Acura DPi, DPi:  Tom Blomqvist
Udgivet
Foto
Del artikel

En lang og travl to-dags-weekend har nået sin afslutning i NTT IndyCar Series, og udover godt ræs på seriens hjemmebane i Indianapolis, er vi også blevet ramt af to store nyheder.

Udskiftning hos Meyer Shank Racing

Fredag blev det annonceret, at Meyer Shank Racings britiske IMSA-kører, Tom Blomqvist, erstatter Hélio Castroneves i 2024 og får altså fuldt IndyCar-program. Castroneves træder tilbage fra sit fuldtidsprogram og skal i stedet jagte den femte Indianapolis 500-sejr i 2024, hvor han bliver one-off deltager.

Fremtiden for Simon Pagenaud, der efter en voldsom ulykke på Mid-Ohio Sports Car Course i starten af juli ikke har været i aktion siden, er usikker, og om hans navn bliver at finde i serien i den næste sæson er endnu et spørgsmålstegn. I gætteriernes verden kunne det godt tyde på, at Linus Lundqvist har talent nok til at sikre sig Pagenauds sæde, men silly season må i sidste ende selv give svaret.

Tom Blomqvist har og har haft masser af succes hos Meyer Shank Racing – både i GTP- og DPi-klassen. Foto: IMSS

Uanset hvad, er én ting sikkert: Meyer Shank Racing stiller med tre biler på 2024’s Indianapolis 500: Tom Blomqvist, Hélio Castroneves og en tredje kører, der kan have mange navn.

Palou-sagaen

Sagen om Álex Palou har nu i over et år været ét stort, ubesvaret spørgsmål. Álex Palou forsøgte i fjor at skifte til Arrow McLaren IndyCar Team – dengang Arrow McLaren SP – fra Chip Ganassi Racing, men kaos opstod, da først McLaren først annoncerede spanieren under deres faner, hvorefter Chip Ganassi Racing publicerede en pressemeddelelse, hvori både holdet og Palou tog »afstand« fra annonceringen, og hvor Palou beskyldte McLaren for at bruge »falske citater«.

Álex Palou ser – muligvis – ud til at have lukket den kontroversielle sag omkring ham. Foto: James Black/Penske Entertainment

Først sagsøgte Chip Ganassi Racings ejer, Floyd »Chip« Ganassi, sin egen kører, hvorefter retssagen blev droppet. Siden de kontroversielle og tumultariske uger tilbage i juli, august og september 2022 har Álex Palou nægtet at svare på alle spørgsmål omkring sagen, indtil han senere hen meldte ud, at det var »hans intentioner« at blive en del af McLaren i 2024 – enten som IndyCar- eller Formel 1-kører.

Lørdag kunne man så fristes til at sige, at der måske ville blive lagt låg på sagen. I hvert flad blev Álex Palou i en artikel fra nyhedsbureauet AP beskyldte for at »bryde sin kontrakt« hos McLaren Racing. Flere amerikanske, europæiske og internationale medier beskriver det som et klokkeklart kontraktbrud fra Álex Palou, men hos Boxengasse har vi ikke set beviser for en 2024-aftale mellem Palou og McLaren Racing.

Det ligner altså, at Álex Palou er klar til endnu en sæson for Chip Ganassi Racing i IndyCar.

Hvordan følger du NTT IndyCar Series?

Hvis din interesse også fanger motorsport generelt, så kan du følge Boxengasse på Facebook her, samt blive medlem af vores Facebook-gruppe her.

Bliv medlem af Boxengasses IndyCar- og Christian Lundgaard-fangruppe her.

Bliv medlem af Boxengasses Christian Rasmussen-fangruppe her.

Boxengasse er også på Twitter, og du finder os lige her.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode