1 min. læsning

Michael Markussen kører TCR Europe på Spa-Francorchamps

unnamed
Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

Koldingenseren kørte for samme team i TCR Spain sidste år, og tager nu et hop op ad rangstigen i TCR-sammenhæng med RC2 Racing Team. Her bliver Markussens bil den fjerde i teamet, der allerede tæller brødrene Felipe og Victor Fernandez samt Victor Chan fra Hong Kong.

– Jeg ser virkelig frem til at køre TCR Europe – og til at bygge videre på erfaringerne fra TCR Spain med RC2 Racing Team. Sidste år lærte jeg rigtig meget af teamet og deres store erfaring med de her biler. Vi er virkelig opsatte på at blive en del af TCR Europe og prøve kræfter med det mest konkurrencedygtige felt, jeg til dato har været en del af. Det – og Spa-Francorchamps i det hele taget – bliver en stor læringskurve for mig. Især fordi, vi kun tager udvalgte afdelinger i TCR Europe, og den kommende på Spa er jo sæsonens anden for de andre, forklarer han.

– Spa er én af verdens mest spændende baner, så at skulle køre TCR Europe der bliver en kæmpeopgave. Jeg er virkelig spændt på at komme i gang, og jeg glæder mig enormt til at være tilbage hos RC2 igen.

TCR Europe kører på Spa-Francorchamps i den kommende weekend.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode