Michelle Gatting er kandidat til W Series i 2019

Foto: Boxengasse

Efter flere år på de danske racerbaner i henholdsvis DTC og Super GT, Danmark, ser det nu ud til at Michelle Gatting endelig er på vej tilbage på den internationale scene. Sammen med 54 andre kvindelige racerkørere skal hun om to måneder igennem et tre dages udvælgelsesforløb, hvor 18 kørere til sidst bliver tildelt et gratis sæde i den nye formelklasse. Serien køres over seks weekender på nuværende og tidligere F1-baner, hvor der køres et løb på 30 minutter pr. weekend.

W Series-bilen er en Tatuus Formel 3-bil med 270 hestekræfter, og tanken er at de unge kvindelige racerkørere får en platform, hvor de kan udvikle sig uden at skulle koncentrere sig om “dreng mod pige”-snakken. Det skal give ro til yderligere udvikling, så der i løbet af en årrække igen er en kvinde til start i Formel 1 – det er ikke sket siden 1976, hvor italienske Lella Lombardi deltog i en række løb for teams som March, RAM og Williams.

Sådan ser den ud, Tatuus F3-bilen, som de 18 W Series-kørere skal dyste i. Foto: W Series

Den primære grund til at deltage må dog formodes ligger i det økonomiske aspekt. Ingen af de 18 udvalgte deltagere skal betale for at være med – og til gengæld vanker der pengepræmier for halvanden million dollars; heraf går en tredjedel til 2019-mesteren. Det kan altså være en solid start på den videre karriere, hvis resultaterne er fornuftige.

Et hurtigt blik på listen afslører dog, at Michelle Gatting ikke kommer sovende til et sæde i W Series. Blandt aspiranterne til den nye serie er kørere som Jamie Chadwick (UK), Beitske Visser (NL) og Sarah Bovy (B), som alle har udmærket sig internationalt. Med det sagt, så er det langt fra urealistisk at se den danske Porsche-kørerinstruktør i W Series næste år.

Det er dog ikke helt uden modstand at den nye kvindeklasse bliver lanceret. På trods af at anerkendte og indflydelsesrige personer som David Coulthard og Adrian Newey er med i projektet har flere kvindelige racerkører langet ud efter initiativet og kaldt det for “et skridt tilbage for kvinder i motorsport”. Blandt andet har den tidligere britiske IndyCar-kører, Pippa Mann, kritiseret serien:


Som udgangspunkt kan serien da også ligne et skridt væk fra ligestilling og at begge køn kan deltage på lige vilkår – men kan serien være med til at hjælpe flere kvindelige kørere videre i deres karrierer, enten med resultater, eksponering eller økonomi, så har den sin berettigelse.

Kevin Magnussen har tidligere på året budt initiativet velkommen med henvisning til at han tidligere i sin karriere har kørt mod piger, der var både hurtige og talentfulde, og at han håber at klassen kan hjælpe flere kvinder frem til Formel 1. Blandt de hurtige og talentfulde piger var … Michelle Gatting.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til kandidaturet fra Michelle Gatting.

Herunder ser du den fulde liste af kandidater til de 18 W Series-sæder:

Ayla Agren, 25, Norway
Amna Al Qubaisi,18, UAE
Chelsea Angelo, 22, Australia
Carmen Boix, 23, Spain
Sarah Bovy, 29, Belgium
Toni Breidinger, 19, USA
Ivana Cetinich, 22, South Africa
Jamie Chadwick, 20, UK
Veronika Cicha, 31, Czech Republic
Sabre Cook, 24, USA
Courtney Crone, 17, USA
Natalie Decker, 21, USA
Mira Erda, 18, India
Carlotta Fedeli, 26, Italy
Cassie Gannis, 27, USA
Marta Garcia, 18, Spain
Michelle Gatting, 24, Denmark
Angelique Germann, 27 Germany
Megan Gilkes, 17, Canada
Samin Gomez, 26, Venezuela
Grace Gui, 27, China
Michelle Halder, 19, Germany
Esmee Hawkey, 20, UK
Jessica Hawkins, 23, UK
Shea Holbrook, 28, USA
Carmen Jorda, 30, Spain
Vivien Keszthelyi, 17, Hungary
Emma Kimilainen, 29, Finland
Natalia Kowalska, 28, Poland
Stephane Kox, 24, Netherland
Miki Koyama, 21, Japan
Fabienne Lanz, 32, South Africa
Milla Mäkelä, 25, Finland
Alexandra Marinescu, 18, Romania
Milou Mets, 28, Netherlands
Sheena Monk, 29, USA
Sarah Moore, 25, UK
Marylin Niederhauser, 22, Germany
Tasmin Pepper, 28, South Africa
Vicky Piria, 24, Italy
Taegen Poles, 20, Canada
Alice Powell, 25, UK
Charlotte Poynting, 20, Australia
Naomi Schiff, 24, Belgium
Carrie Schriener, 20, Germany
Sharon Scolari, 23, Switzerland
Doreen Seidel, 33, Germany
Siti Shahkirah, 24, Malaysia
Sneha Sharma, 28, India
Bruna Tomasell, 21, Brazil
Shirley Van Der Lof, 31, Netherlands
Beitske Visser, 23, Netherlands
Fabienne Wohlwend, 21, Lichenstein
Caitlin Wood, 21, Australia
Hanna Zellers, 21, USA

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: