Nu er det officielt! Frederik Vesti skal i 2022 køre Formel 2 for ART Grand Prix. Det har teamet netop meddelt. I sidste uges mandag blev det annonceret, at den 18-årige franskmand Théo Pourchaire endnu engang skal sidde bag rattet i den ene af de to racere ART Grand Prix-racere, og dermed er ART Grand Prix’ Formel 2 lineup for sæson 2022 nu annonceret.
Det bliver Frederik Vestis første sæson i Formel 2, efter en flot sæson i Formel 3, hvor han sluttede som firer i mesterskabet, og faktisk blev Vesti den kører med flest sejre i F3’s featureløb sidste sæson, ligesom han kunne træde ind i Mercedes AMG Petronas F1’s juniorprogram sidste sæson.
Vesti fortæller i pressemeddelelsen fra ART Grand Prix:
– At kunne skrive under på min F2-kontrakt med ART Grand Prix er en kæmpe ting for mig. Vi arbejdede sindssygt hårdt i F3 gennem sidste sæson, og at kunne fortsætte den udvikling ind i F2 sammen er helt afgørende for mine videre skridt på karrierestigen. Nu er det afgørende at få fanget alle de små finesser i F2 for at kunne få det optimale udbytte i år. Testen i Abu Dhabi (hvor Frederik Vesti tilbagelagde 1.300 km, red.), gik godt, og jeg lærte en masse nyt. Jeg kan ikke vente til jeg er tilbage i bilen til første test i Bahrain – stor tak til Art Grand Prix for tilliden og for denne kæmpe mulighed, afrunder Frederik Vesti i ART Grand Prixs’ pressemeddelelse.
Driver Announcement 📣@frederik_vesti steps up to @Formula2 for 2022 👊
Full news: https://t.co/EbYBSlX5d5 ℹ️
📸: Formula Motorsport Ltd #F2 pic.twitter.com/FT40WvdGCJ
— ART Grand Prix (@ARTGP) January 21, 2022
Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.