2 min. læsning

RealTeam Racing vinder Le Mans Virtual 2022 – dansker på podiet

24-Hours-of-Le-Mans-Virtual-pre-race-1024x576
Udgivet
Foto
Del artikel

Den anden udgave nogensinde af Le Mans Virtual har mødt det ternede flag. RealTeam Racings #70 endte med at tage den generelle sejr efter et vildt løb, som undervejs sendte en stribe af favoritterne ud med problemer. Lørdag aften gik det for eksempel ud over Team Redlines #123, som ellers i løbets tidlige del dominerede med Max Verstappen ved rattet, men F1-verdensmesteren måtte udgå efter en afkørsel.

I sidste ende tog RealTeam Racings #70 med Felipe Drugovich, Oliver Rowland, Jeffrey Rietveld og Michal Smidl titlen fulgt af Rebellion GPX ESports #1, mens danske Jesper Pedersen og Floyd ByKolles-Burst #4 kunne tage en ny tur på podiet i Le Mans Virtual – Pedersens anden i træk, i øvrigt.

Red Bull Racings Frederik Rasmussen udgik også med problemer. De nåede ikke i pit til tide, og temaet måtte se deres LMP2-racer forlade sæsonfinalen i Paris på at være kørt tør. Red Bull-teamet havde også linet en GTE-bil op med bl.a. den forsvarende British GT-mester Dennis Lind, der kørte en syvendeplads hjem som lidt opmuntring til holdet.
Også F1Esports’ forsvarende mester, Jarno Opmeer, var med, men Mercedes AMG-Esports #67, som Opmeer var en del af, var fast i top tre, men måtte i sidste ende også udgå.

Kamp i LMP-klassen. Foto: Xynamic Automotive Photography

God fight i GTE

GTE-klassen bød på masser af lækkerier og dueller. Især fra dansk side var der godt ræs at se på, for Ferraris #51 med Nicklas Nielsen og Kasper Stoltze lå længe i kamp med Proton Competition #77 om tredjepladsen, og det så også rigtig fornuftigt ud, indtil den sidste af deres dueller endte i en ærgerlig afkørsel.

Nicklas Nielsen og Kevin van Dooren var i duel, da Nicklas Nielsen pludseligt spandt af kort før Indianapolis-svinget og mistede tredjepladsen. Martin Hemmingsen og Tesla R8G Esports sluttede som 8’er i GTE-rækken, hvor afstanden til en kamp om en bedre placering var lang.

Sejren gik til BMW Team Redlines Kevin Siggy, Rudy van Buren, Lorenzo Colombo og Enzo Bonito foran Porsche ESports Team #91 og Proton Competition #77, mens Ferraris Nicklas Nielsen, Kasper Stoltze, David Perel og Jordy Zwiers blev nummer fire.

Starten på løbet, der gav Max Verstappen og Team Redline #123 føringen på Le Mans Virtual 2022:

https://www.facebook.com/lemansvirtual/videos/466843974846535/

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode