Indy NXT – Streets of St. Petersburg: Christian Rasmussen tredje hurtigst i kvalifikationen

INDY NXT By Firestone Grand Prix of St_ Petersburg - Saturday_ March 4_ 2023_Ref Image Without Watermark_m74528
Foto: Chris Jones/Penske Entertainment

Indy NXT, der i år er skiftet navn fra Indy Lights, skyder ligesom diverse andre europæiske og amerikanske formelserier sæsonen i gang i denne weekend. Lørdag aften dansk tid var der kvalifikation i serien, hvor den danske repræsentant Christian Rasmussen lagde godt fra start. På Boxengasse dækker vi både NTT IndyCar Series og Indy NXT sæson(erne) lang.

Det lykkes Christian Rasmussen at tage tredjepladsen i kvalifikationen, efter en træls start på weekenden hvor danskeren fredag aften udgik efter blot få minutters kørsel. Rasmussen starter dermed morgendagens løb fra front-row’et bag Andretti Autosport-køreren Louis Foster og Abel Motorsports’ Jacob Abel.

Kvalifikationen varede ikke længe og forholdt sig forholdsvis udramatisk, og selvom Christian Rasmussen i flere minutter lå i midten af feltet lykkes det ham alligevel at få den nødvendige fart på sin afgørende omgang. Svenske Rasmus Lindh tog sig af fjerdepladsen mens Kyffin Simpson blev nummer fem.

Søndagens løb går af stablen kl. 15:50 dansk tid, og det kan ses lovligt, gratis og frit her. Det eneste det kræver er en gratis bruger.

Christian Lundgaard og Benjamin Pedersen kører kvalifikation i IndyCar lørdag aften kl. 20:15 dansk tid. Hovedløbet som IndyCar naturligvis står for, går af stablen i morgen kl. 18:00 og kan ses på Viaplay og enten TV3 Sport eller TV3 Max.


Foto: Penske Entertainment

Hvordan følger du NTT IndyCar Series?

Bliv medlem af Boxengasses Christian Rasmussen-fangruppe her.

Hvis din interesse også fanger motorsport generelt, så kan du følge Boxengasse på Facebook her, samt blive medlem af vores Facebook-gruppe her.

Boxengasse er også på Twitter, og du finder os lige her.

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: