2 min. læsning

Hyundai præsenterer faceliftet i30 N TCR

0bd0d421-8d13-42b4-9356-256375e206bc
Udgivet
Foto
Del artikel

Hyundais TCR-racer får til 2021 et facelift. Det har Hyundai Motorsport i dag annonceret. Den nye udgave af i30N kan blandt andet kendes på de opdaterede lygter, og får linjerne fra gademodellen. Opdateringen fortsætter Hyundais tætte samarbejde med sine kundeteams – og for det koreanske mærke har satsningen i touringcars altid handlet om at skabe en god forbindelse mellem banen og mærkets sportsligste modeller, N-serien.

– Helt fra starten har det været vitalt for os at skabe stærke bånd mellem racing og Hyundais gadebiler, og med den faceliftede udgave af i30 N på gaden var det også vigtigt at få disse ændringer med over i TCR, forklarer Hyundai Customer Racings leder Andrew Johns i en pressemeddelelse og fortsætter:

– Resultaterne har været stærke i TCR, men vi tager aldrig vores kunders succes for givet, og vi arbejder konstant videre for at give dem værktøjet til at blive i spidsen af deres mesterskaber.

Faceliftet af i30 N er mest kosmetisk, og gælder blandt andet LED-lygterne og forkofangeren, mens bilen på det tekniske plan kører videre med samme chassis, motor og gearkasse.

I TCR er Hyundai i30 N TCR én af tre modeller fra det koreanske mærke. Hyundai har desuden Veloster N TCR og den nye Elantra N TCR, og alle tre modeller er tilgængelige for private teams verden over. Af de tre har i30 N TCR været mest succesfuld, og foruden to VM-titler i WTCR i 2018/2019, så har i30 N TCR taget over 180 løbssejre.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode