BMW afslører ny Hypercar – se billederne her

Foto: BMW M Motorsport
Udgivet
Foto
Del artikel

BMW har tirsdag løftet sløret for mærkets nye Hypercar, som efter planen debuterer i 24-timersløbet på Daytona i januar, og som Kevin Magnussen også kommer til at køre i FIA WEC 2026.

Den opgraderede bil har fået ny front med en mindre kølergrill og forbedret aerodynamik, skriver BMW M Motorsport i en pressemeddelelse.

Den tyske gigant har testet bilen på franske Circuit Paul Ricard, og den får sin offentlige debut til den fælles test efter det kommende WEC-løb på Circuit of the Americas i Austin.

Andreas Roos, der er chef for BMW M Motorsport, siger:

– Siden vi begyndte at køre i IMSA-serien i 2023 og FIA WEC i 2024, har vi lært meget om vores BMW M Hybrid V8. Efter at have optimeret bremserne til den aktuelle sæson er det nu tid til en aerodynamisk forbedret version af bilen.

– Med disse opdateringer reagerer vi på de indsigter, vi har fået fra vores tidligere løb. Efter de tests, vi allerede har gennemført, er vi overbeviste om, at ændringerne til BMW M Hybrid V8 vil give os mulighed for at konkurrere mere konsekvent i front på alle typer baner og tage endnu et skridt mod toppen.

– En stor tak til alle involverede for deres hårde arbejde. I de kommende måneder vil vi fortsætte med at arbejde intensivt for at sikre, at vi er optimalt forberedte til starten af 2026-sæsonen i Daytona i januar.

Foto: BMW M Motorsport
Foto: BMW M Motorsport
Foto: BMW M Motorsport
Foto: BMW M Motorsport
Foto: BMW M Motorsport

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode