Flere Porsche 963-kundebiler på vej

porsche070622_ldn1876_-_detail_haubeoben_high
Foto: Porsche AG

I både IMSA og FIA WEC kommer den nye Porsche 963 ikke blot til at køre som en officiel fabriksbil fra Porsche – den kommer også ud til kundeteams, og indtil nu er der præsenteret to handler.

I aftes kunne engelske JOTA Sport således annoncere, at de kommer med en ny indsats i Hypercar og derved rykker op fra LMP2, hvor det engelske hold netop tog sejren og tredjepladsen i årets Le Mans. Den nye indsats fra JOTA sker med et nyt storsponsorat fra Hertz og Singer – en aftale, der aktuelt kommer til at løbe fra 2023 til 2025.

Et stort skridt for JOTA – og et setup, som vi kommer til at høre meget mere om i de kommende måneder:

– At køre med Hertz og Singer er et kæmpe step op ad stigen for JOTA Sport. Vi har haft en stribe hårdt tilkæmpede succeser, specielt på Le Mans i de senere år, og med dette nye team får vi et godt fundament for at opbygge momentum til når langdistanceracing går ind i sin nye guldalder i 2023, siger medejer af JOTA Sport, David Clark, i den officielle udmelding fra JOTA.

Engelske JOTA Sport havde et fantastisk Le Mans og fik begge biler på podiet. #38 vandt, mens #28 med blandt andre Oliver Rasmussen på holdet blev nummer tre. Foto: FIA WEC/Focuspackmedia

JDC-Miller klar med Porsche i IMSA’s GTP-kategori


Også på den anden side af Atlanterhavet er der en ny Porsche-kunde klar. JDC-Miller skifter nemlig fra Cadillac til Porsche i det nye år i IMSA. Her forventes det i øvrigt, at man i de kommende uger kan præsentere endnu et samarbejde, skriver Porsche.

Husk, at du får alt om årets Le Mans her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/ , så er du opdateret!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: