Michelle Gatting positiv trods svært Qatar-løb: ‘Jeg har stor tillid til teamet’

GATTING Michelle (dnk), Iron Dames, Porsche 911 GT3 R (992) #85, LM GT3, portrait during pre event press conference during the Qatar 1812 KM, 1st round of the 2025 FIA World Endurance Championship, from February 25 to 28, 2025 on the Losail International Circuit in Lusail, Qatar - Photo Javier Jimenez / DPPI
Udgivet
Foto
Del artikel

Michelle Gatting er positiv på trods af en svær start på WEC-sæsonen i Qatar, der endte med en 13. plads til danskeren og Iron Dames-teamet.

Gatting og holdkammeraterne Rahel Frey og Célia Martin vekslede startposition 15 til en 13. plads på målstregen efter ti timers racerløb, men det var ikke uden udfordringer.

For Iron Dames’ Porsche #85 havde allerede tidligt i løbet et teknisk problem i forbindelse med en Full Course Yellow, der endte med at koste en drive-through-straf til Célia Martin.

Samtidig havde Porschen – ligesom søsterbilen hos Manthey – bare ikke farten sammenlignet med konkurrenterne i Qatar.

Gatting er dog tilfreds med bilen efter sæsonpremieren.

Michelle Gatting er positiv trods den svære sæsonpremiere i Qatar. Foto: Charly Lopez / DPPI

‘Et positivt løb’

– Så er den første weekend sammen med Manthey overstået her i Qatar. Der var mange op- og nedture, men jeg er meget tilfreds med følelsen i bilen. Vi manglede lidt performance, men alt i alt synes jeg, at det var et positivt løb, siger Michelle Gatting i en pressemeddelelse.

– Jeg har stor tillid til teamet, og jeg ser frem til, hvad fremtiden bringer for samarbejdet mellem Iron Dames og Manthey, fortsætter hun.

Teamet slap også med skrækken fra det, der kunne have været et større uheld, da Charles Milesi i Alpines Hypercar snurrede rundt lige for næsen af Célia Martin, der heldigvis kunne nå at undvige landsmanden.

Iron Dames #85 kom i mål som nummer 13 og sidst af de biler i GT3-klassen, der gennemførte de ti timer. Manthey #92 sluttede én plads længere fremme.

Mens der altså ingen dansk succes var i GT3, løb Nicklas Nielsen og Ferrari med den helt store triumf i Hypercar-klassen. Du kan læse hans reaktion på sejren her.

Og her kan du læse reaktionen fra Kevin Magnussen, der debuterede i WEC med en fjerdeplads for BMW.

Le Mans-startlisten er offentliggjort: Ni danskere bekræftet

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!
Bag artiklen

Lyt med på seneste episode