WEC indfører succesballast i Hypercar

Kevin Magnussen, BMW og Michael Christensen, Porsche, Le Mans. Foto: Niklas Majgaard/Boxengasse
Udgivet
Foto
Del artikel

Næste års sportslige og tekniske reglement i FIA World Endurance Championship er blevet præsenteret, og det er med et par nævneværdige ændringer.

For mens styrkeforholdet mellem holdene i topklassen, Hypercar, allerede bliver forsøgt udlignet med Balance of Performance, så indfører ACO og FIA nu endnu et værktøj, der skal gøre konkurrencen tættere i front af feltet.

Et succeshandicap-system a la det succesballast-system man ofte ser andre steder i motorsportens verden, bliver nemlig indført i Hypercar-klassen. Det bliver et system i stil med det, som allerede er i brug i GT3-klassen.

Den eneste undtagelse er 24-timersløbet på Le Mans, hvor systemet ikke skal bruges.

Det nye reglement fastslår, at ‘dette handicap vil blive omregnet til masse og/eller effekt efter ACO/FIA’s skøn, hvilket vil blive meddelt i BoP-tabellen, som WEC-komitéen udsender inden hver afdeling.’

De nærmere omstændigheder omkring udregningen af det nye system kommer først på plads op til næste sæsons prolog i Qatar den 22-23. marts.

Foruden succeshandicap-systemet bliver holdene i GT3-klassen tildelt flere dæk til hvert løb. Det gælder seks ekstra sæt til seks- og ottetimersløbene og otte ekstra sæt til ti-timersløbet i Qatar.

Desuden skal alle nye LMH-biler fremover have et ERS-system, hvilket betyder, at Aston Martin Valkyrie, der debuterede i år, bliver den sidste Hypercar uden hybrid.

Sidst men ikke mindst gør ACO det nu muligt at tildele yderligere såkaldte EVO jokers til de teams, hvis performance halter langt efter konkurrenterne.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode