4 min. læsning

Michelle Gatting: Mesterskabet var en kæmpe forløsning

257652096_2914590595519245_5897265779520439695_n
Udgivet
Foto
Del artikel

Ferraris Finali Mondiali på Mugello er hvert år finalen i Ferrari Challenge – ikke bare i Ferrari Challenge Europe, men weekenden i Italien markerer også VM-finalen i Ferraris mærkeserie, som Michelle Gatting allerede fredag eftermiddag – ét løb før tid – kunne sikre sig årets mesterskab i.

Dermed skriver Michelle Gatting sig ind i historien som den første kvindelige mester i Ferrari Challenge, og hun er den blot anden danske vinder i Ferrari Challenge Europes Pro-kategori – Nicklas Nielsen tog titlen i 2018, mens Frederik Paulsen gjorde det i Am i 2020.

Titlen kom for Michelle Gatting i hus efter en sæson, hvor hun hele vejen har været den, de andre skulle slå. Undervejs blev det til to sejre og otte ture på podiet for Michelle, som med fredagens fjerdeplads afgjorde den europæiske titel.

– Det er en kæmpe forløsning at få det til at lykkes. Jeg er en kører, der altid lægger et stort pres på mig selv, og efter vi løb ind i problemer med teknikken på SPA, hvor Niccolò Schirò begyndte at komme tæt på i tabellen, blev jeg ret usikker på det hele. Så derfor er det en stor forløsning at få mesterskabet i hus, forklarer Michelle Gatting og fortsætter:

– Målet var helt fra start at vi skulle forsøge at tage titlen for Iron Dames. Teamet valgte mig ud til at køre Ferrari Challenge Europe, og det har været fedt at have muligheden for at vise, hvad jeg kan på egen hånd – og overfor mig selv, forklarer Michelle Gatting.

https://www.facebook.com/msgatting/posts/426399958856420

Trofeo Pirelli-serien, altså Ferrari Challenge Europes professionelle division, fik løbende nogle stærke navne med, og det var med til at skærpe opgaven betragteligt. Niccolò Schirò var fx ikke med i gamet fra start, og også franske Thomas Neubauer, der blandt andet har slået sine folder hos BMW-teamet Walkenhorst Motorsport i GT World Challenge i år, bød også ind undervejs.

– Der er rigtig mange holdninger om Ferrari Challenge, men det er aldrig nogensinde et let mesterskab at vinde. Der kom nogle virkelig skarpe kørere ind som Neubauer og Schirò, så det bliver kigget ekstra på det, når feltet er stærkt. I og med Pirelli-serien er den professionelle ende af skalaen, er der typisk lidt færre kørere med, men som mesterskab er det et fint springbræt og en god vej til at skabe gode relationer, forklarer Michelle Gatting, som håber titlen er vejen til mere:

– Jeg håber den her titel er med til at vise endnu flere, hvem jeg er, og hvad jeg står for. Der er et godt fokus på, at jeg er den første kvindelige mester i Ferrari Challenge, og det har været en sæson, som har rykket mig meget som kører – både i sprint her i Ferrari Challenge og på langdistance. Jeg håber selvfølgelig det på sigt kan åbne nye døre, slår Michelle Gatting fast.

Podie i sæsonfinalen

Lørdagens afgørende løb i Ferrari Challenge Europe endte med weekendens anden sejr i streg for Formula Racings Luka Nurmi, mens Michelle Gatting i kraft af det allerede afgjorte mesterskab kunne køre frit. Gatting fik en kanonstart og skød frem som nummer tre efter at være startet som firer, men det lykkedes efter en lang kamp ikke at få sat en afgørende overhaling ind på Niccolò Schirò, som Gatting undervejs kæmpede om andenpladsen med.

Nurmi kørte årets fjerde løbssejr ind foran Schirò og Michelle Gatting, mens Frederik Paulsen fra Formula Racing tog sig af fjerdepladsen.

I Am-klassen gik titelkampen helt til det ternede flag for Sergio Paulet og Christian Brunsborg, som skulle afgøre titlen mellem sig i det sidste europæiske løb for i år, men i slutningen af løbet måtte Brunsborg se mesterskabet fordufte til fordel for Paulet, som er ny mester i Am-klassen.

Du kan se eller gense weekendens to løb i Ferrari Challenge Trofeo Pirelli her:

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode