1 min. læsning

Kazuki Nakajima siger farvel til Toyota i WEC

Le Mans 24 Hours
Udgivet
Foto
Del artikel

Én af Japans fremmeste kørere siger farvel, når FIA WEC kører sæsonfinalen i den kommende weekend. Det er Kazuki Nakajima, som har valgt at stoppe karrieren på højeste niveau. 

Og meget passende er det med muligheden for at lukke karrieren med en ny VM-titel, for sammen med Sebastien Buemi og Brendon Hartley fører Nakajima nemlig VM. Karrierestoppet betyder dog ikke at Nakajima er fortid hos Toyota Gazoo Racing – den 36-årige japaner fortsætter som en del af teamet og bidrager fremover i udviklingen af bilerne fra Toyota. 

Undervejs er det blevet til tre Le Mans-sejre og VM-titlen i 2018/19 for Nakajima, som har kørt 58 løb i WEC og vundet de 16. Toyota skriver samtidigt, at de forventer at præsentere 2022-lineuppet i de kommende uger. 

– Det har været en stor ære at køre for Toyota Gazoo Racing i ni sæsoner, og jeg føler mig så heldig over at have vundet løb, mesterskaber og Le Mans med så dygtige og passionerede kolleger. Teamet er som en familie, og jeg er klar til en ny æra i min karriere ligesom WEC’s Hypercars er på vej ind i en ny med mange nye fabrikanter. Jeg vil fortsat supporte teamet og ser frem til en ny og spændende tid for langdistanceracing, siger Kazuki Nakajima i Toyotas pressemeddelelse.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode