2 min. læsning

Kevin Magnussen kører 24 Hours of SPA!

Foto: BMW M Motorsport
Udgivet
Foto
Del artikel

BMW har her til aften løftet sløret for et særdeles stjernespækket lineup til årets 24 Hours of SPA, for her får Kevin Magnussen lejlighed til at prøve en helt anderledes udfordring.

Det er nemlig 24-timersløbet, hvor alle biler er GT3-racere, og som en del af det lineup, der er én af fem spydspidser fra BMW i bestræbelserne på at vinde den belgiske klassiker. Kevin Magnussen teamer op med Valentino Rossi og René Rast i jagten på Pro-trofæet og BMW’s 26. sejr – og Magnussen bliver her en af i alt ni BMW-fabrikskørere fordelt på de fem racere.

Foruden Magnussen/Rossi/Rast i #46, så er Team WRT og ROWE Racing Team klar med #31, kørt af Sheldon van der Linde, Dries Vanthoor og Marco Wittmann, samt #32, kørt af Ugo de Wilde, Charles Weerts og Kelvin van der Linde. ROWE har #998 med Philipp Eng, Dan Harper og Max Hesse ved siden af #98 med Augusto Farfus, Jesse Krohn og Raffaele Marciello.

Fordelt på de øvrige klasser kommer BMW desuden med yderligere seks M4 GT3 EVO.

– Jeg ser virkelig frem til at køre med BMW og Team WRT i 24 Hours of SPA. Jeg har lidt GT3-erfaring fra da jeg kørte sammen med min far i Gulf 12 Hours et par år tilbage. René og Valentino bliver en stor hjælp i at lære bilen at kende hurtigt. Valentino er en kæmpe legende, og René kender jeg allerede som en fantastisk kører fra WEC – det bliver en fornøjelse, siger Kevin Magnussen.

Valentino Rossi tilføjer:

– Jeg er superglad for at være tilbage på SPA. Det er et fantastisk løb på en fantastisk bane, og jeg kan ikke vente til at køre der med Kevin Magnussen og René Rast.

24 Hours of SPA køres den 28-29. juni.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode