2 min. læsning

Kevin Magnussen om NASCAR: – En sjov mulighed og et stort privilegie

15 MAGNUSSEN Kevin (dnk), MARCIELLO Raffaele (swi), VANTHOOR Dries (bel), BMW M Team WRT, BMW M Hybrid V8 #15, Hypercar, during the TotalEnergies 6 Hours of Spa-Francorchamps 2026, 2nd round of the 2026 FIA World Endurance Championship, from May 7 to 9, 2026 on the Circuit de Spa-Francorchamps in Stavelot, Belgium - Photo Fabrizio Boldoni / DPPI
Udgivet
Foto
Del artikel

Da telefonen ringede, var Kevin Magnussen ikke sen til at sige ja. I den kommende weekend er Kevin Magnussen i aktion i helt uvant materiel, når turen går til NASCAR i San Diego for Trackhouse Racing i teamets Project91-bil. Løbet i San Diego, Anduril 250, køres på en gadebane, som er anlagt på flådebasen Naval Base Coronado.

Project91 er et tiltag, som giver topkørere fra helt andre serier chancen i en NASCAR, og her har man set Magnussens vej. Vi mødte Kevin Magnussen på Le Mans, og fik her lejlighed til også at flette et spørgsmål ind om næste weekends opgave i USA:

– Det var egentlig en meget simpel proces, for jeg blev ringet op og spurgt, om jeg havde lyst til at give det et skud. Det var jeg ikke sen til at takke ja til, og det bliver super fedt at prøve sig af i NASCAR. Det kan godt være, at NASCAR måske ikke er så stort i Europa, men i USA er det enormt, og jeg ser det som et stort privilegie at få chancen her, siger han til Boxengasse.

Designet på Project91-raceren, som Kevin Magnussen kører i NASCAR Sprint Cup i San Diego den kommende weekend. Grafik: Trackhouse Racing

Til gengæld bliver oplevelsen i NASCAR et spring direkte ud på det dybe. Vist nok har Kevin Magnussen besøgt teamet og fået støbt sædet, men selve bilen har han sine første meter til gode i:

– Det bliver helt lige på og hårdt. Jeg har ikke kørt en meter i bilen, men jeg glæder mig virkelig til det, siger Kevin Magnussen og tilføjer:

– Min far har talt meget positivt om sin tid med NASCAR, for dengang havde de flere roadcourses i serien og Hendricks havde ham dengang med i et længere forløb for at få udviklet bilerne til det. Han var meget begejstret for NASCAR og havde det virkelig sjovt med det, så jeg tror, det bliver en fed oplevelse at få. Jeg glæder mig til at komme i gang i San Diego og håber selvfølgelig, at vi er godt med, afrunder han overfor Boxengasse.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode