Lamborghinis fabriksteam, Lamborghini Squadra Corse har sat holdet til 2021, og det er desværre ikke godt nyt for Dennis Lind, som ikke er med på Lamborghinis fortsatte hold.
Boxengasse har talt med Dennis Lind, som fortæller, at han lige vil se tiden an. Indtil videre er Lind i hvert fald præsenteret som kører ét sted i 2021, og det er i British GT.
Her er han på plads for de regerende mestre i British GT, det engelske Lamborghini-team Barwell Motorsport, for hvem han skal køre den engelske GT-serie i det nye år. Dennis Lind skal dele bil med 2006-mesteren Leo Machitski.

Revideret lineup hos Lamborghini
I mellemtiden er listen af Lamborghinis fabrikskørere blevet ændret gevaldigt.
Lamborghini annoncerede listen, som får Mirko Bortolotti tilbage fra Audi. Derudover har Lamborghini rykket engelske Sandy Mitchell op – Mitchell, der vandt netop British GT med Barwell i år.
Ligeledes tager mexicanske Raul Guzman fra Lamborghinis Young Driver-program turen op i rækkerne.
I 2021 fortsætter Lamborghini med fem italienere i form af Andrea Caldarelli og Marco Mapelli, ligesom Giacomo Altoè og Giovanni Venturini fortsætter.
Albert Costa og Franck Perera fortsætter også i programmet.