Le Mans – 22 timer: Fortsat føring til Nicklas Nielsen – Iron Dames er på vej frem

Foto: Ferrari Races

Le Mans 2021 er på vej ind i sin afgørende fase, og vi nærmer os det tidspunkt, hvor en del kørere kommer i bilerne for at skulle køre til det ternede flag. Nicklas Nielsen og AF Corse er fortsat stærkt kørende i GTE Am og fører fortsat klassen foran TF Sports Aston Martin, som bilen fortsat er på omgangshøjde med.

I det generelle klassement fører Toyota fortsat an 1-2, hvor #7, der i øjeblikket køres af Mike Conway, fører med en omgang ned til #8 med Kazuki Nakajima, mens Nicolas Lapierre holder tredjepladsen samlet for Alpine.

I LMP2 dominerer Team WRT fortsat fuldstændig. Klassen plejer at have stærke bejlere i blandt andet United Autosport, som tidligere i løbet har udspillet deres roller. I stedet er de to WRT-racere på omgangshøjde fortsat, og #31, der køres af Robin Frijns i øjeblikket, er nummer et i klassen. Treer er JOTA Sport, som har Stoffel Vandoorne i bilen lige nu, men de er nede med lige under en omgang. Cirka tre minutter.

Hos High Class Racing er Marco Sørensen i #20 og ligger på 14. pladsen i LMP2, mens Anders Fjordbach er ude i teamets #49 og ligger nummer 18 lige nu.

Potentielle danske podiepladser


Nicklas Nielsens AF Corse nærmer sig et topresultat i GTE Am i øjeblikket. Ferrarien har ført det meste af natten igennem og op ad dagen. Forspringet var stort søndag morgen, hvor bilen var oppe med en omgang, men en straf satte bilen cirka et minut tilbage. Alessio Rovera har lige været inde til sit sidste stop med to timer og et kvarter igen – og derefter tager Nielsen over og skal efter planen køre bilen til mål. AF Corse-Ferrarien er oppe med lidt over to minutter her med to timer igen.

I GTE Am er Iron Dames og Michelle Gatting på fremmarch og har takket være danskerens indsats over formiddagen kørt sig tilbage i top 10. Sarah Bovy er i bilen lige nu og ligger nummer otte i klassen – syv omgange fra de førende. To punkteringer satte i løbet af natten bilen tilbage i feltet, og ligeledes hjalp et problem med et hjulophæng og ti minutter i pitten heller ikke på sagen.

Der har desuden lige været en hændelse, hvor den TF Sport Aston Martin, som Sarah Bovy lige nu jagter om ottendepladsen, stod på tværs, og Bovy kørte derfor gennem gruset for at undvige.

I GTE Pro er Michael Christensen netop hoppet ud af Porsche #92 til fordel for Neel Jani, som er godt på vej mod en tredjeplads i klassen. Ude foran fører Ferraris #51 og Corvettes #63, der begge er en omgang foran Porschen. Lige bag #92 ligger holdkammeraterne fra Porsche #91.

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Guide: Boxengasses Le Mans-guide 2021 – nu med Spotter Guide!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: