2 min. læsning

Lundgaard efter St. Petersburg: – Varmt, hårdt og trættende

Foto: IndyCar
Udgivet
Foto
Del artikel

Christian Lundgaard fik i går en blandet 2022-premiere i St. Petersburg i Florida.

Danskeren startede på en 15. plads, og kom godt frem i feltet, men det rakte lige akkurat ikke til top-10 for den danske RLL-kører, der tog fra St. Petersburg med en 11. plads i løbet, og dermed også i mesterskabet i NTT Indycar Series. Christian Lundgaards første start som fast Indycar-kører blev lidt forsigtig, da han i løbets første tre omgange tabte fem placeringer, og røg ned på en 20. plads, inden det for alvor lykkedes for danskeren og Rahal Letterman Lanigan Racing at få gang i avancementet.

Christian Lundgaard under Firestone Grand Prix of St. Petersburg i Florida. Foto: Indycar

– Vi tabte nogle positioner, som vi måske ikke skulle have tabt. Vi prøvede at få nogle positioner tilbage, som vi gjorde forholdsvist hurtigt igennem den første runde af stop. Så havde vi et langt stint, hvor vi kom på de røde (dæk, red.), men egentlig et meget længere stint end vi egentlig ville have – men sådan er det, siger Lundgaard i en video fra Indycar-arrangørerne Penske Entertainment Corporation. Han tilføjer:

– Vi kom ud på nye dæk til sidst, og det var hårdt, varmt og langt henne i løbet. Jeg tror vi pittede på omgang 70 eller noget i den stil, eller i hvert fald de sidste 30-35 omgange. Vi tabte desværre et par positioner til sidst, da jeg var lidt for tæt på dæksiden i sving tre, hvor der så ikke var så meget greb i det næste sving, og så kom de flyvende alle de andre, afrunder en lidt utydelig Christian Lundgaard.

Næste udfordring for Christian Lundgaard og resten af Indycar-feltet bliver sæsonens første løb på en ovalbane, når der skal køres 248 omgange på Texas Motor Speedway til XPEL 375 den 20. marts.

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/Gæst også vores nye gruppe om Christian Lundgaards Indycar-eventyr her!

Læs også vores Indycar-guide her!

Guide: Alt du skal vide om NTT Indycar Series i 2022

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode