Løbsweekenden i Texas blev aldrig som ønsket for Rahal Letterman Lanigan Racing, der trods Santino Ferruccis godkendte comeback på en niendeplads blev en stor skuffelse. Christian Lundgaard mistede frontvingen efter en kollision hvor raceren ramte barrieren, og måtte udgå. Medejeren af teamet, Graham Rahal, led samme skæbne, da han kolliderede med DeFransesco (R) og Castroneves og måtte lade DNF-initialet stå ved sit navn.
– Mit første ovalrace er færdigt her i Texas. Det var svært at sluge til sidst, og især da det fik sin ende, da jeg havde kontakt med Colton (Herta, red.). Jeg er glad for at have bilen i ét stykke, men det var et helvede af en oplevelse, siger Lundgaard til RLL’s hjemmeside og fortsætter:
– Jeg tror bilen var god hele dagen. Den beskidte luft lavede en forskel, men bilen var fantastisk i den rene luft. Til sidst fik vi samlet op, og blev hurtigere. Vi var i bund og grund den hurtigste bil på banen på det tidspunkt. Så jeg tror, at den første oplevelse (på ovalbaner, red.) af sin slags var tilfredsstillende. Jeg faldt tilbage igen, fordi bilen ikke føltes rigtigt bagefter. Vi ser frem mod Long Beach, afrunder Christian Lundgaard.

Forventningerne for Rahal Letterman Lanigan Racing er høje i år, og vejer mod et sigte der hedder mesterskabsdrømme og podier. Man skal bestemt ikke dømme for hårdt efter to ud af 17 runder, men man kan blot konstatere, at teamet ikke har fået den start på sæsonen, som de drømte om.
Næste udfordring for Christian Lundgaard og resten af Indycar-feltet bliver sæsonens andet bybaneløb, når der skal køres 85 omganges Acura Grand Prix of Long Beach i weekenden d. 8.-10. april. IMSA gæster også vestkysten i samme weekend, og her på Boxengasse dækker vi begge seriers løbsweekender via tasterne.
Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/. Gæst også vores nye gruppe om Christian Lundgaards Indycar-eventyr her!