2 min. læsning

Marc Reistrup vinder tysk mesterskab i juniorkarting og fortsætter med Karting Academy-podie

03_ycdgvw
Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

Når den europæiske kartingsæson går på hæld, så er det også lig med et tætpakket program for en lang række danske kartingtalenter – og for Marc Reistrup er der bestemt heller ikke tale om en undtagelse. Han vandt i forrige weekend det tyske mesterskab i ADAC’s Deutsche Kart Meisterschafts juniorklasse efter en svær finaleweekend.

Reistrup har været godt kørende i den tyske serie hele sæsonen, men finalen i Wackersdorf vendte sig til den dramatiske side, for han måtte udgå efter ni omgange. Heldigvis for danskeren var weekendens og sæsonens forudgående resultater nok til at sikre titlen som ny tysk juniormester foran Mattao Mason og Milan Rossi. Sæsonfinalen vandt Constantin Papst foran Martina Rumlenova og den følgende sølvvinder i mesterskabet, Mattao Mason.

– Vi har haft mange fede dueller gennem hele sæsonen og stærk modstand. At det hele var nok for mig til at vinde titlen, gør mig ekstremt stolt, sagde Reistrup til ADAC Motorsport efterfølgende.

En anden dansker i aktion i det tyske mesterskab er Rasmus Buxbom Andersen, der i klassen for gearkarter rundede sæsonen af med en fjerdeplads i sæsonfinalen i Wackersdorf – og tillige en samlet fjerdeplads i mesterskabet.

På podiet i mesterskabsfinale

Det tyske mesterskab var imidlertid ikke endestationen på en travl september, for turen gik dernæst til Cremona og FIA Karting Academy Trophy Junior, hvor Reistrup i en supertæt finale endte med at tage tredjepladsen på yderste mandat.

Mesterskabsduellen gik direkte ind i finalen, for en stærkt kørende Nojus Stasionis kørte sig i spidsen og tog finalesejren foran finske Oiva Vettenranta. Egentligt lå Maël Le Marchand fra Frankrig treer og troede, at hans mesterskab var hjemme, men han fik selskab af briten Finlay Lines, som på sidste omgang tog chancen og skubbede Le Marchand af banen. Flere kørere stak gennem og greb muligheden, så mesterskabet dumpede pludselig ned i hænderne på Vettenranta på andenpladsen, mens Finlay Lines blev straffet, og så var Marc Reistrup pludselig treer i sæsonfinalen.

I den samlede tabel gør det Reistrup til sekser, mens dansk/svenske Erik Poulsen rundede sæsonen af som tier i mesterskabet efter løbet i Italien.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode