2 min. læsning

Martin Andersen kører sig ind i tysk sølv-duel

VAAS_Nurburg (5 of 5)
Udgivet
Foto
Del artikel

Med sæsonens første løbssejr har Martin Andersen kørt sig direkte i spidsen af sølvkampen i det tyske ADAC TCR Germany, som denne weekend kører sæsonfinale på Nürburgring. Andersen og Hyundai Team Engstler kom til weekenden med fjerdepladsen i den samlede stilling, men takket være først en pole position og siden et superløb, hvor danskeren virkelig dominerede, så er det vendt til en aktuel andenplads.

Engstler-teamet har i forvejen mesterskabet i hus, da Luca Engstler sidste gang på Hockenheim sikrede sig kørermesterskabet før tid, og Engstler er denne weekend i aktion i FIA WTCR på Adria, hvorfor Andersen er i spidsen for teamet denne weekend på Nürburgring.

Andersen fik lukket Hondas Marcel Fugel godt ned i starten og kunne etablere sig godt i spidsen, mens de nærmeste kombattanter i sølvkampen alle dummede sig. Eric Scalvini blev skubbet rundt af Dominik Fugel, og senere fik Fugel en drivethrough-straf for sit sammenstød med Scalvini. Det kostede ekstra dyrt for Fugel, som derfor også satte masser af point til.

Andersen byggede og byggede på føringen gennem det 30 minutter lange heat – se bare skiltet her fra Team Engstlers danske mekaniker (og mangeårige mekaniker for Andersen Motorsport), Poul Sevelsted.

– Det gik over al forventning. At sætte pole til løbet turde vi ikke håbe på, og et løb der gik som det gik i dag er bare resultatet af al den læring jeg har fået i år. Det giver gåsehud at tænke på, hvor meget der er sket. Det er virkelig over al forventning. Hele holdet er glade og jeg er superstolt af at være i den her position. I morgen er jeg igen på pole position, så det er ud fra første spor igen i morgen, forklarer Martin Andersen.

Facit efter 1. løb er, at Andersen er gået op på den samlede andenplads med 275 point foran Dominik Fugel med 272 og Eric Scalvini med 263.

Dannebrog øverst på skamlen i Nürburg.

Ydermere har en straf på fem placeringer på gridden til søndagens løb sendt Marcel Fugel ned fra pole position. Derfor starter Martin Andersen igen forrest, når årets sidste løb i ADAC TCR Germany skal køres søndag formiddag 10.45. Du kan se det hele live og gratis på tyske www.adac-motorsport.com samt på engelsk på www.motorsport.tv.

Highlights:

 

 

https://www.facebook.com/AndersenMotorsportdk/videos/620548138979089/

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode