2 min. læsning

Martin Andersen toer i tysk superløb på Sachsenring

DSC06501
Udgivet
Foto
Del artikel

ADAC TCR Germany er i fuld gang med årets afdeling på Sachsenring, og weekendens første af to løb blev på alle måder et fantastisk spændende ét af slagsen. Især for Martin Andersen, som med en knivskarp taktisk finesse kørte en flot andenplads i hus.

Lørdagens andenplads kom i hus med hård og dedikeret fight.

Fra starten som nummer to på gridden var Martin Andersen ellers et par pladser længere nede i rækkerne efter en god start. Men med de lange heats på 30 minutter er taktikken og specielt det at passe på dækkene en helt afgørende faktor hver eneste gang i den tyske serie. Og det blev det også i dag.

Ud på anden omgang lå Martin Andersen firer og kunne køre en afventende taktik på blandt andet Hondas Marcel Fugel, som jagtede vildt for at komme frem i rækkerne – men som omgangene gik, fik han overkørt dækkene, og Martin Andersen endte med at stå i en gunstig position.

Det tog tid at knække koden på den kuperede og lynhurtige Sachsenring, men i sidste ende gav indsatsen pote for Hyundais danske håb.

– Jeg fik placeret mig sådan, at jeg kunne holde gang i dækkene og vente til de andres brændte af, og det lykkedes helt perfekt. Til sidst i løbet fik min holdkammerat Luca Engstler et problem med transmissionen og faldt ud af topstriden, mens jeg kunne overhale Marcel og tage andenpladsen, forklarer Martin Andersen og tilføjer:

– Det var et mega fedt løb og et resultat, som var ret uventet efter en fredag, hvor jeg virkelig skulle vænne mig til den teknisk svære bane, som det her er. Vi fandt masser af tid og jeg er ret overbevist om, at vi har noget godt at trække op af hatten i morgen, afrunder han.

Søndag kører ADAC TCR Germany tidtagning klokken 08.05 og løb 11.45 – begge dele kan følges med livetiming og løbet i livestream på www.adac-motorsport.de.

Highlights Sachsenring Heat 1:

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode