1 min. læsning

Michael Christensen er tilbage i fuldt WEC-lineup til 2022

Michael Christensen (DK), Porsche GT Team
Udgivet
Foto
Del artikel

Som det næsten er en tradition for Porsche, så annonceres det altid i slutningen af året, hvordan mærkets indsatser i sportscars kommer til at tage sig ud efter nytår. Og udover at præsentere de første tegninger af den kommende LMDh-racer, så har Porsche også sat holdet til FIA WEC i 2022.

Her er der ændringer på #92, hvor Michael Christensen bliver genforenet med Kevin Estré – og dermed er verdensmestrene fra 2018/2019 igen samlet. Det betyder også at Neel Jani er ude af billedet, for #91 fortsætter med Gianmaria Bruni og Richard Lietz, og får forstærkninger til Le Mans af Frederic Makowiecki, mens Michael Christensen og Kevin Estré kører Le Mans sammen med Laurens Vanthoor.

Derudover ligger det også fast, at Christensen i 2022 kører Nürburgring 24h som forsvarende vinder – igen med Manthey Racing.

https://www.facebook.com/michae1.christensen/posts/322736306522256

https://www.facebook.com/kevin.estre/posts/441498567631303

Porsche har derudover også præsenteret Dane Cameron og Felipe Nasr som to nye navne i deres 2022-lineup. Cameron og Nasr kommer begge fra IMSA’s DPi-biler og er udset til at indgå i udviklingen af Porsches kommende LMDh-prototype frem mod 2023.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode