Mission H24 kører demonstration på Le Mans

Foto: ACO / H24

Her på Boxengasse har vi længe haft kig på de landvindinger, der bogstaveligt talt er på vej til Le Mans indenfor en overskuelig årrække. Et er de Hypercars, der efter planen skal tage over efter LMP1 i 2020, mens en ny klasse for brintbiler er planlagt til 2024.

Det er denne sidstnævnte klasse, som fransk/schweiziske GreenGT torsdag viser frem på Le Mans Bugatti-banen i dag, torsdag. GreenGT er i en parantes bemærket også halvparten i MissionH24, som er samarbejdet mellem netop ACO og GreenGT, som har til formål at introducere en brint-klasse til Le Mans fra 2024.

Bilen har allerede kørt en lignende demonstrationsomgang på SPA-Francorchamps i Belgien, hvorfra billederne i denne artikel stammer. Morgendagens arrangement er en teknisk konference, som blandt andet afholdes af Le Mans-arrangøren Automobile Club de l’Ouest.

ACO skriver selv i en pressemeddelelse, at man med demonstrationsomgangen håber “at give inspiration til debatten om fremtidens bil”.

Grafik: MissionH24/ACO/GreenGT

Kan køre race allerede i år

ACO er tydeligt interesserede i at få brintteknologien ind – blandt andet sker det under interesse fra både Audi og BMW, som tidligere åbent har lagt op til, at man er interesserede i brintbaseret motorsport. I første omgang vil ACO’s sportschef Vincent Beaumesnil ikke afvise, at den klassiske Garage 56-entry for eksperimentielle biler kan komme på tale igen i forhold til en brintbil på Le Mans. I 2016 var projektet faktisk på planen, men man trak sig i tiden op til løbet.


På et møde i februar gav Beaumesnil et interview til amerikanske Motorsport.com, og her sagde han blandt andet følgende:
– Det er vigtigt at få teknologien ind i konkurrencen på banen, så vi kan blive klar til fremtiden og 2024. Vi har muligheden for at lave Garage 56-inspirerede pladser i alle vores serier, siger han og refererer til ELMS-supportklassen Michelin Le Mans Cup. Her kører der i forvejen LMP3- og GT3-biler.

Ved den lejlighed afviste Vincent Beaumesnil heller ikke, at en indsats i Le Mans inden 2024 kan komme på tale med brintprojektet – men at man i øjeblikket tager projektet skridt for skridt, da der særligt omkring tankning af brinten er en del sikkerhedsmæssige overvejelser.

GreenGT’s racer, der har det mundrette navn LMP2HG, er baseret på ADESS’ 03 LMP3-chassis. Den har en brændselscelle, som leverer hvad der svarer til 650 hk, mens der også er et KERS-system, som kan give 335 hk ekstra.

 

Læs mere om de kommende Hypercars i WEC – og ikke mindst de kommende alternative energiformer i motorsport:

http://beta.boxengasse.dk/nyheder/international-motorsport/brintbiler-paa-le-mans-fra-2024/

http://beta.boxengasse.dk/artikelserier/elektrisk-motorsport/under-huden-paa-elbilen/

http://beta.boxengasse.dk/artikelserier/elektrisk-motorsport/fremtiden-banker-paa-doeren/

http://beta.boxengasse.dk/boxengasses-klummer/hvad-skal-wecs-hypercar-klasse-egentligt/

http://beta.boxengasse.dk/nyheder/international-motorsport/world-endurance-championship/sloeret-er-loeftet-for-wecs-nye-hypercars/

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: