2 min. læsning

Nicki Thiim og Maxime Martin vinder Aston Martin-comeback i Nürburgring Langstrecken Serie

242910411_402265357935380_6889997284074966883_n
Udgivet
Foto
Del artikel

Denne weekends Nürburgring Langstrecken Serie blev et bundsolidt comeback til Aston Martin Racing, som ikke siden den nuværende Vantage GT3’s debut i SPX-klassen i 2018 har kørt løb på Nürburgrings berygtede Nordschleife. Men i denne weekend blev der rådet bod på godt tre års fravær. Aston Martin ville gerne vise bilens potentiale, og det lykkedes i høj grad for Nicki Thiim og Maxime Martin, der tog sejren i lørdagens firetimersløb.

Nu er bilen homologeret, og derfor er det første gang Vantage GT3 har været at finde i SP9-klassen. Denne weekends indsats skal først og fremmest ses som et reklamefremstød i forhold til næste års udgave af NLS og naturligvis Nürburgring 24h. Begge dele leverede Thiim og Martin en perfekt reklame for, da de efter en spændende duel med Phoenix’ Audi R8 LMS med Frank Stippler og Vincent Kolb i løbets afgørende time endte med at tage sejren. Her blev Phoenix’ Vincent Kolb imidlertid udfordret i kampen om andenpladsen af RMG-BMW’s Max Hesse, men Hesse endte på podiets nederste trin.

https://www.facebook.com/nickithiim/posts/402478881247361

Der resterer én runde af Nürburgring Langstrecken Serie for i år. Den køres den 9. oktober, når det er tid for den 45. udgave af DMV Münsterlandpokal.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode