Nicolai Sylvest og Green Development klar til TCR Denmark

Foto: Green Development

Nicolai Sylvest har her til formiddag præsenteret sine 2022-planer. Det bliver igen i en Cupra Leon TCR Competición, men i det helt nye team Green Development. Green Development vil gerne vise, at motorsport kan være grønt og bæredygtigt, men uden at mangle fart.

Det helt nye team samler mange erfarne, succesfulde folk fra sporten – alle, som deler ambitionen om Green Development. Sylvest og teamet går efter det generelle TCR-mesterskab, men også det nye U25-mesterskab, som kan udløse en plads til FIA Games på Paul Ricard i Frankrig til efteråret, når det andet FIA Games nogensinde afholdes.

Green Development er TCR-seriens første grønne team, og det kommer til at være et nyskabende team på flere områder, skriver Green Development i tirsdagens pressemeddelelse:

– Teamet vil som grundprincip benytte grønne, bæredygtige teknologier og løsninger – både til raceren og alt andet i teamet. Målet er, at vi med vores platform inden for motorsport kan gå forrest om aktivt at bidrage til udviklingen af en miljøvenlig fremtid. Green Development er i tæt dialog om projektet med Dansk Automobil Sports Union, og skal, udover at vinde mesterskaber, også fungere som en udviklingsplatform for fremtidens grønne motorsport, forklarer teamet i pressemeddelelsen.

Bilen bliver som nævnt en helt ny Cupra Leon TCR Competición racer, og teamet har foruden fuld deltagelse i den danske serie også planer om at køre udvalgte løb på europæisk plan i TCR Europe.


Nicolai Sylvest og Green Development kan snart løfte sløret for flere nye partnere og detaljer om, hvordan bæredygtig motorsport ser ud for fremtiden, afrunder teamet præsentationen.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: