1 min. læsning

Porsche-team klar med nyt lineup til Nürburgring 24h

VLN Langstreckenmeisterschaft Nuerburgring 2020, ROWE 6 Stunden ADAC Ruhr-Pokal-Rennen (2020-08-29): #31 - Michael Christensen, Kevin Estre, Maxime Martin, Jeroen Bleekemolen (Porsche 911 GT3 R) - SP9 Pro. Foto: Jan Brucke/VLN
Udgivet
Foto
Del artikel

Mens Manthey Racing helt har trukket deres gul/grønne Porsche med #911 ud af weekendens Nürburgring 24h efter gårsdagens konstatering af positive coronatests på det hold, der i sidste weekend kørte Le Mans – så har et andet Porsche-team valgt en anderledes plan.

Michael Christensen skulle have delt Frikadelli Racings #31 med Kevin Estre, Maxime Martin og Matt Campbell – men idet Christensen, Estre og Campbell alle var i aktion for Porsche til Le Mans, er de nu trukket ud af listen.

Maxime Martin, som kommer med en dugfrisk Le Mans-sejr for Aston Martin, bliver fortsat en del af bilen. Nu skal Martin til gengæld dele den med Porsche-fabrikskører Mathieu Jaminet, Porsches test- og udviklingskører Lars Kern samt Lance David Arnold, der også har en længere forhistorie med både Nürburgring 24h og Frikadelli Racing Team.

Ændringerne på den rene Pro-racer med #31 smitter også af på teamets indsats i Pro-Am. Således træder østrigske Norbert Siedler ind og gør comeback hos det tyske team, som han kørte for i 2016-2018. Han får følgeskab af holdejer Klaus Abbelen samt Robert Renauer og Alex Müller.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode