Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

DEC atter attraktiv for 1600 Challenge-biler

Foto: DEC
Annonce:

Forberedelserne til 2024-sæsonen i Danish Endurance Championship er i fuld gang, og med nogle småændringer til reglementet, der gør det sportslige mere spændende for både tilskuere og deltagere, er klassen helt klar til 2024.

Tidligere har vi haft en division 1, hvor bilerne skulle følge det tekniske reglement for 1600 Challenge-bilerne, men efter at vi for nogle år siden gik over til at opbygge divisionerne på basis af referencetider, forsvandt de lidt fra feltet, siger Jesper Egebart, der er klassekontakt for Danish Endurance Championship.

Til den kommende sæson ændrer vi på referencetiden for division 1, så 1600 Challenge-bilerne igen vil få en reel mulighed for at konkurrere på lige fod i divisionen.

Danish Endurance Championship fortsætter med sit velkendte koncept, hvor en løbsweekend vil bestå af to tidtagninger á 20 minutter, hvor der er 5 minutters pause i mellem. Der vil blive kørt to løb af en varighed på 50-60 minutter, typisk med ét løb lørdag og ét løb søndag. Der skal fortsat være et obligatorisk pitstop med kørerskift og eventuel servicering af bilen, hvor teamet her spiller en større rolle end i andre klasser.

Ved interesse for at deltage i klassen, kan man kontakt klassekontakt Jesper Egebart for flere oplysninger jesperege@outlook.dk eller på telefon 60 51 01 54.

Danish Endurance Championship
Lignende artikler
Annonce:

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen