Den svære nummer to venter på Imola for Malthe Jakobsen

db23f920-05c6-41a7-4535-bbf3e04aa716
Foto: Cool Racing

I Hollywood gruer man altid for den svære opfølgning på en stor filmsucces. For Malthe Jakobsen og COOL Racing skal der følges op på en flot sejr i European Le Mans Series, når thyboen i weekenden kører anden afdeling af mesterskabet på Imola i Italien.

Manden, hvis navn var på alles læber for en måned siden i det sydlige Frankrig, er til gengæld ikke voldsomt bekymret over den forestående opgave. Og det er der én særlig grund til:

– Målet med denne sæson har fra dag ét været at vinde, og selvom det måske lyder lidt fornemt, så er det sejre, vi er kommet efter. Det var fedt at lægge stærkt ud på Paul Ricard, og det er den stil vi skal holde, også selvom der helt sikkert er nogle af vores konkurrenter som kan udfordre os undervejs, siger Malthe Jakobsen, som aldrig før har kørt løb på Imola:

– Det er en helt ny bane for mig, så udover videoklip og nogle timer i simulatoren skal jeg have lært den at kende i en fart. Alle siger at den er helt fantastisk, både bag rattet og selve omgivelserne, så jeg glæder mig til at komme ned og opleve det selv.

Udover European Le Mans Series deltager Malthe i Michelin Le Mans Cup, som kører et næsten to timer langt løb lørdag eftermiddag. Her skal han og Mo Smith have oprejsning efter at være udgået med motorproblemer i årets første løb på Paul Ricard.


– Vi satser da på at motoren og resten af bilen holder denne gang, så vi begge kan få lidt ekstra køretid og kæmpe med om et godt resultat. Det er meget sjovt at køre med i Le Mans Cup, for det minder lidt om et sprintløb hvor der er fuld fart på hele tiden, og det er med til at gøre mig ekstra skarp til søndagens løb, siger Malthe Jakobsen.

Tidsplan for 4 Hours of Imola
Lørdag
MLMC Kvalifikation: 13:00
ELMS Kvalifikation: 14:25
MLMC Race: 17:30

Søndag
ELMS Race: 11:30

Sådan ser du løbene live
European Le Mans Series: https://live.europeanlemansseries.com/en

Michelin Le Mans Cup: https://live.lemanscup.com/en

Malthe Jakobsen Motorsport

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: