3 min. læsning

Første løb – første pokal til Victor Odin Soria

710307655_1431560735677369_6244916238531035405_n
Udgivet
Foto
Del artikel

Efter træningerne havde den hurtige vejlenser fundet sig godt tilrette i bilen og kørte sig til femtehurtigste omgangstid i kvalifikationen. Det var bedre end forventet på en bane, han aldrig tidligere havde sat sine ben på.

Lørdag blev første løb kørt, og her kostede en kørefejl i starten af løbet et par placeringer, og resten af løbet måtte Victor Odin Soria bruge på at indhente det tabte. Derfor sluttede han på sjettepladsen, bag markant mere rutinerede kørere.

Sammen med KRT Racing’s mekanikere blev eftermiddagen brugt på hyggeligt samvær og et venskabeligt gokartræs på den tilstødende gokartbane. Her kom weekendens første topplacering i hus – men det var søndag, at det for alvor gjaldt.

Endnu en sjetteplads i søndagens første løb kom i hus efter tæt kamp om placeringerne, og selvom farten var til mere, passede Victor på bilen og tog til takke med placeringen.

Sådan blev det til gengæld ikke i finaleheatet. Her kæmpede han sig med velovervejet og stabil kørsel frem til tredjepladsen og kunne lægge pres på den forankørende bil på de sidste omgange før det ternede flag. Men man skal stoppe mens legen er god, og i stedet for at sætte et ambitiøst angreb ind på andenpladsen, tog Vejles hurtigste teenager tredjepladsen med et stort smil:

“Det har været en vild weekend! Teamet har taget vildt godt imod mig og givet mig de bedste vilkår at lære under, og det hele gik op i en højere enhed i det sidste løb. Jeg havde farten til at gå forbi konkurrenten på andenpladsen, men jeg ville ikke risikere at det endte i et sammenstød, så jeg holdt lidt igen og var forberedt på at slå til, hvis han lavede en fejl og chancen bød sig”, siger Victor Odin Soria, som modtog store roser for sin modne kørsel i løbet.

Selv er han mere afdæmpet – men dog meget glad:

“Jeg er super glad! Flere af de andre har kørt flere sæsoner i mesterskabet og kender både baner og bilen bedre end jeg gør, så at jeg i løbet af en weekend kan gå fra nul til en tredjeplads er over al forventning. Jeg er så taknemmelig for det arbejde, KRT Racing har lagt i det – og for den kæmpe opbakning, jeg har fået fra mine sponsorer, så det her kunne lade sig gøre”, siger han.

Næste løb i Ginetta Nordic Championship køres på Ljungbyhed den 26-27. juni. Det er en bane, som vejlenseren allerede kender, da det var her, han første gang prøvekørte en Ginetta G40 GT5 sidste efterår.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode