Formula Racing inden Ferrari Challenge-finale: Vil vinde fire mesterskaber

Foto: Formula Racing
Annonce:

København, 30. september 2019 – Formula Racing sikrede i weekenden yderligere mesterskabspoint i kampen om de prestigefulde Ferrari Challenge-titler. Det danske hold har indtaget andenpladsen i teammesterskabet, og med hele tre kørere, som har mulighed for at tage mesterskabet i hver deres respektive klasser, er der lagt i ovnen til en spændende afslutning til finalen på Mugello den sidste weekend i oktober.

– Vi havde endnu en fantastisk weekend i sjette afdeling af Ferrari Challenge Europe på Imola, hvor vores italienske kører, Louis Prette, forsvarede sin mesterskabsføring ved at vinde søndagens Trofeo Pirelli-løb fra en pole position. Samtidig tog vores canadiske tidligere mester, Eric Cheung, en sejr og avancerede til en andenplads i Coppa Shell-klassen, hvor en anden Formula Racing-kører, Tani Hanna fra Libanon, stadig fører mesterskabet, lyder det fra teamchef hos Formula Racing, Allan Jørgensen.

Dansker med i mesterskabskampen

Der er også mulighed for en dansk mester på det store Ferrari Challenge-team, eftersom Henrik Jansen igen leverede en pragtpræstation i Shell Am-klassen på Imola. Her tog køreren fra Roskilde nemlig både en første- og en andenplads. Så trods Jansen ikke deltog i sæsonens første afdeling i Mellemøsten, har han nu point nok til at kæmpe med om titlen i sin klasse.

– Med mulighed for at vinde hele tre individuelle kørermesterskaber i årets Ferrari Challenge Europe bliver det en spændende finale på Mugello om fire uger. Vi satser hårdt på at tage alle tre titler – men vi vil også gerne have teammesterskabet med hjem. Lige nu er vi stadig på andenpladsen, men med et stærkt hold af kørere på Mugello tror vi på, at vi kan tage det afgørende step op og sikre os titlen, lyder det fra teamchef hos Formula Racing, Allan Jørgensen.

Opdateringer, resultater og livestreaming: live.ferrari.com

FERRARI CHALLENGE EUROPE 2019

15.-17. februar – Sakhir, Bahrain
29.-31. marts – Circuit de Valencia, Spanien
3.-5. maj – Red Bull Ring, Østrig
12.-15. juni – Le Mans, Frankrig
5.-7. juli – Nürburgring, Tyskland
27.-29. september – Imola, Italien
24.-27. oktober – Mugello Circuit, Italien

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen