2 min. læsning

Fynsk gokarthal med vokseværk: Odense Gokart Hal får ny afdeling

586370385_811280721811201_9003982027990944042_n
Udgivet
Foto
Del artikel

Odense Gokart Hal fortsætter sin udvikling og udvider endnu en gang – denne gang til Jylland, nærmere bestemt Als i Sønderjylland.

I 2026 bliver Als Gokart en del af Odense Gokart Hal-familien. Den nye afdeling tager udgangspunkt i en allerede veletableret gokartbane i det sønderjyske, som nu videreudvikles med erfaringen og knowhow fra Odense og Rødby.

– Vi har gennem flere år opbygget et stærkt fundament i Odense og senest i Rødby, og udvidelsen til Sønderjylland er et naturligt næste skridt for os. Als Gokart er i forvejen kendt lokalt, og vi ser et stort potentiale i at løfte oplevelsen på banen yderligere, siger Mads E. Hansen, medejer og ansvarlig for marketing.

Banen på Als er en 760 meter lang udendørs gokartbane, som med sit layout giver mulighed for både fart, flow, tætte dueller og gode overhalinger. Med opdateringer og justeringer bliver der lagt vægt på, at både nye og erfarne kørere får en sjov og fed oplevelse på banen.

– Sønderjylland har en stærk interesse for motorsport og oplevelser med fart på. Med Als Gokart kan vi tilbyde en bane, hvor oplevelsen er i centrum, og hvor man har lyst til at komme igen, forklarer Mads E. Hansen.
Med udvidelsen tager Odense Gokart Hal endnu et skridt i retning af at gøre gokart mere tilgængeligt i flere dele af landet – denne gang i Sønderjylland.

Als Gokart forventes at åbne midt i marts 2026 og står dermed helt klar til Påskeferien 2026.

Læs mere på https://alsgokart.dk/.

Odense Gokart Hal

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode