Hurtigst: Andersen Motorsport fik en god sidste test inden TCR Denmark fortsætter

Foto: TCR Denmark

Den 5-6. september er det alvor igen i TCR Denmark. Frem mod genoptagelsen af det, der bliver en særdeles travl sæson over to måneder, havde feltet i denne uge to officielle testdage på FDM Jyllandsringen.

Testen kommer efter en længere sommerpause, som skyldes Covid-19’s restriktioner. Den længerevarende pause er gået med forberedelser og fysisk træning, men nu er det endelig tid til at vende tilbage til asfalten.

Den asfalt fik Andersen Motorsport og Hyundai en forsmag på i denne uge med to officielle testdage på FDM Jyllandsringen, hvilket endte med masser af ny viden og ikke mindst testdagenes hurtigste omgangstid:

– Helt fra dag 1 med den her bil har vi haft en lang liste af ting, vi gerne ville teste ude i virkeligheden – og det, vi gjorde ved de to testdage i den her uge var egentlig mest en fortsættelse af den plan. De andre jernede godt nok afsted og kørte på nye dæk rigtig meget af tiden, mens vi testede på brugte dæk og fandt de rigtige løsninger undervejs, forklarer Martin Andersen og tilføjer:

– Vi kunne hurtigt se, at det bare virkede, for på andendagen kørte jeg altså hurtigere på brugte dæk, end jeg gjorde på førstedagen, da vi testede et sæt nye. Sidst på dag 2 prøvede vi igen et sæt nye, og det overraskede mig faktisk, hvor godt greb vi havde fået i bilen – det endte så også med den her tid på 1.09,063, hvilket jeg er meget tilfreds med.


Konklusionen fra Martin Andersen er, at Viborg-teamet er helt klar til kamp i serien:

– Vi ser virkelig frem mod næste løb, og har en god fornemmelse af bilen nu. Den er hurtig over en enkelt omgang og er også god i løbstrim, så vi er bestemt tilfredse.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: