Majbritt Linnemanns weekend var hurtigt overstået

DSC06329
Foto: K-J-Foto

Bilen var pudset, køredragt og køresko gjort klar. Alt var forberedt på sæsonpremieren for Majbritt Linnemann. Og det er fair at sige, at forventningerne var høje. Alt var gået perfekt i optakten, og både Majbritt og bil var 100% klar. Men det endte desværre før det for alvor kom igang. En defekt gearkasse og kardan satte en stopper for det der skulle have været en drømmeåbning på sæsonen.

Majbritt har fået fingre i en rigtig stærk Super1600 Peugeot 206, og optakten til sæsonen har været rigtig god.
“Jeg har fået trænet rigtig fint, og bilen føles bare bedre og bedre for hver gang vi har været på banen”.

Forud for løbet i Løvel, der var sæsonpremieren, havde Majbritt og teamet været på banen for at finde de sidste tiendedele. Træningen her var forløbet rigtig fint, og det tegnede rigtig fint for Majbritt og hendes potente lille løvinde. Men sådan skulle det desværre ikke gå.

“Jamen det startede ellers fint nok til første træning på løbsdagen, hvor alt virkede perfekt. I slutningen af anden træning fik bilen en mislyd fra gearkassen, og Majbritt valgte at stoppe træningen, for at undgå yderligere skader.

En meget ærgerlig Majbritt kunne blot se til, mens konkurrenterne kørte med alle pointene. Det har naturligvis sat hende noget tilbage i mesterskabsdrømmene, men hun giver ikke så let op. “Alle ved jo hvad vores motto er i familien Linnemann – NeverGiveUp. Og I kan regne med at jeg ikke giver op. Det var et bump på vejen, men vi har prøvet det der er værre, så jeg kommer stærkt igen!”


Næste opgave for Majbritt Linnemann bliver til 2. DM afdeling på Nisseringen i Næstved. Det er weekenden 8.-9. Juni. Kig forbi og bak Majbritt op i kampen om mesterskabet.

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: