Malthe Jakobsen forfremmet til Peugeot-reservekører

Foto: Peugeot Sport/DPPI

Den 20-årige thybo får udvidet sin rolle hos det franske fabriksteam i FIA World Endurance Championship.

Efter et enkelt år som juniorkører tager Malthe Jakobsen næste skridt mod et sæde i VM for sportsvogne, populært kaldet FIA WEC. Det sker med udnævnelsen til reservekører for de to Peugeot 9X8 Hypercars, som det danske stortalent det sidste års tid har medvirket til videreudviklingen af.

For Malthe Jakobsen betyder det, at han skal holde sig klar til at overtage sædet, hvis én af teamets faste kørere ikke er i stand til at stille til start. Derudover bliver der masser af test- og udviklingsarbejde i simulatoren såvel som del af teamets testprogram:

93 JAKOBSEN Malthe (dnk), Peugeot TotalEnergies, Peugeot 9X8, action during the Bahrain FIA World Endurance Championship Rookie Test 2023, on November 5, 2023 on the Bahrain International Circuit, in Sakhir, Bahrain – Photo Joao Filipe / DPPI

– Det er et rigtig godt skridt fremad for mig, og jeg er glad for at Peugeot Sport er lige så glade for samarbejdet, som jeg er. Jeg sætter pris på at arbejde på det høje niveau, som et Hypercar-projekt kræver, og jeg glæder mig til at fortsætte min og teamets udvikling i 2024, siger Malthe Jakobsen.

Sæsonen i FIA World Endurance Championship starter i Qatar den 2. marts.


Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: