Ny hovedsponsor til TCR Denmark

Foto: HC Container

TCR Denmark kan fredag præsentere et nyt hovedsponsorat for resten af 2020.

Det bliver den sjællandske transportvirksomhed HC Container, som pryder pladsen som hovedsponsor i TCR Denmark sæsonen ud.

HC Container er en familieejet transportvirksomhed, som med over 60 års erfaring er specialister i transport og affaldshåndtering. Men motorsporten har aldrig ligget langt væk for indehaver Kim König, der også selv er engageret i motorsport. Og dermed var fundamentet lagt for et nyt samarbejde med landets førende motorsportsserie.

– Jeg brænder for racing og kører også selv. Og kva mit arbejde, så er jeg jo i forvejen bidt af hestekræfter, så det var et logisk skridt at tage.

Kim König glæder sig især over at være med til at løfte arven fra DTC med den nye klasse, TCR Denmark:


– For mig er det rigtig stort, at vi kan være med til at løfte arven fra DTC og det store arbejde, som mange mennesker gjorde i så mange år her. Det er skønt, at HC Container kan være med til at støtte op om det, og at vi her har en serie, der både får etablerede og nye, danske racerstjerner ud at køre, forklarer Kim König.

TCR Denmark er på banen igen i denne weekend på FDM Jyllandsringen, og det hele kan søndag følges live på TV, når DPlay og 6’eren sender direkte.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: