En weekend i højt gear for Gregersen Motorsport

_MG_8280
Foto: Emma Steensen

En weekend ved det store historiske racerløb AvD Oldtimer Grand Prix på legendariske Nürburgring er overstået for Gregersen Motorsport. En weekend, der bød på suverænt vejr og race i samme kaliber.

Steffen Lykke Gregersen løb med en andenplads i lørdagens løb, men formåede at toppe præstationen med en førsteplads i den sidste finale om søndagen. Klassen som Steffen og teamet prøvede kræfter med er ikke hvilken som helst, han styrer nemlig sin BMW M3 rundt i DTM Classic Cup mellem ikoniske racerkørere, som Roland Asch, fra DTM’s storhedstid.
Derfor var Steffen en tilfreds mand, der kunne stille to pokaler i forruden af racerbussen og vende snuden mod Viborg efter et veltilrettelagt løb.

Racet var dog ikke det eneste som Steffen Lykke Gregersen skulle tage sig af i den forgange weekend. Han havde nemlig nemlig inviteret en masse gæster med, som kunne få lov til at opleve stemningen indefra og racet fra første parket. Det er derfor ikke svært for Steffen at sætte ord på begivenhederne:

“Det er gået over al forventning – det er det virkelig. Vejret har været med os og Nürburgring kan bare noget. Hele teamet har været her og gæsterne har været glade. Som prikken over i’et har racet også været helt kanon.”

Ingen kommer imidlertid sovende til noget og teamet løb da også ind i problemer ved søndagens første løb.


“Vi havde lidt udfordringer med koblingen ved det ene løb, men med et godt team bag sig løses mange problemer,” fortæller Steffen, som aldrig er bleg for at rose hele teamets præstationer.

Pokaler og løbssejre er én ting, men at tage sig af i alt 18 gæster er noget helt andet. Siden før Coronaen ramte har Steffen og teamet drømt om at bringe motorsporten ud til folket og lade dem opleve et racerteam helt tæt på.

Gæsterne var da også svært tilfredse med at kunne opholde sig i teamteltet lige op af racerbanen, hvor de kunne sidde i boblebad eller nyde udsigten til de mange racerbiler.
Alt i alt var det en weekend på den store klinge for Gregersen Motorsport, der glæder sig til at kunne invitere flere gæster ud på racerbanerne til næste år til noget spektakulært race.

Gregersen Motorsport

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: