Efter en fremragende teampræstation i Nürburgring Langstrecken Serie (NLS) sikrede The Young KRS Danes, Kaj Schubert og Lucas Daugaard sig for første gang en klassesejr af alle biler i produktionsbilsklassen samt førstepladsen i V5-klassen med endnu en sejr i deres Porsche Cayman.
Løbsdagen startede med en mindre teknisk defekt på bilen i starten af kvalifikationen for de unge danskere. Men efter en hurtig reparation fra mekanikernes side, tog de endnu en gang pole position i V5-klassen.
I løbet, der denne gang var på 6 timer, skulle Lucas Daugaard, som første mand i bilen, holde de øvrige kørere i det stærke felt af konkurrenter fra alle klasser bag sig og bevare sin position. Det holdt i starten af løbet, men efter lidt tid var det ikke muligt at holde de hurtigere biler bag ham, men bevarede dog en føring i V5-klassen.
Derfor lignede løbet de øvrige af sæsonens løb, men ikke desto mindre skulle det blive spændende igen mod slutningen af løbet.
Mens teamet havde en komfortabel føring over konkurrenterne i klasse V5, indhentede Kaj Schubert og Lucas Daugaard langsomt ind på de hurtigere biler i den samlede klasse for produktionsbiler og de var pludselig inden for rækkevidde af den samlede sejr i alle de deltagende biler i den samlede klasse for produktionsbiler.
André Krumbach og resten havde derfor pludselig travlt med at lægge den rigtige strategi op mod slutningen af løbet, så spændingen var intens helt indtil sidste omgang.
Men på trods af et “splash and dash” på den 35. omgang – ud af 37 – lykkedes det teamet at tage den samlede sejr i klassen for produktionsbiler for første gang.
Med prisoverrækkelsen på det “store” podie gik endnu en drøm i opfyldelse for Kaj og Lucas.
Nu er der sommerpause indtil sæsonens 12-timersløb på Nürburgring Nordschleife den 10. og 11. september.
Young KRS Danes