Sæsonstarten er på plads for DS3 Cuppen

Foto: Niklas Majgaard/DS3Cup
Foto: DS3 Cup/Niklas Majgaard

DS3 Cuppen er klar med en ny kalender, efter Covid19-pandemien satte sit aftryk på dansk såvel som skandinavisk motorsport. Og med mange deltagere fra netop hele Norden i feltet, har de seneste måneders restriktioner ramt DS3 Cup ekstra hårdt.

Men nu er der lys forude – årets kalender bliver mere kompakt, og vil i alt rumme fem afdelinger på alle tre danske baner.

Sæsonpremieren bliver en dobbeltafdeling på FDM Jyllandsringen den 5-6. september, hvor vi kører kval og to heats lørdag og igen kval plus to heats om søndagen, inden sæsonen fortsætter i sit vanlige format med løb på Ring Djursland og Padborg Park, inden der er finale på FDM Jyllandsringen i oktober.

Det glæder promotor Martin Jensen, at man nu endelig kan få hul på sæsonen.

– Så er kalenderen endelig på plads. Covid19 fik desværre ekstra stor betydning for DS3 Cup, og med et stort antal deltagere fra udlandet har det været svært at gennemføre noget med de restriktioner, vi har haft i de seneste måneder. Men nu er det på plads, at vi kan komme i gang med sæsonen i weekenden den 5-6. september på FDM Jyllandsringen.


Derudover arbejder DS3 Cup på at få en officiel testdag inden sæsonpremieren. Mere info om denne følger, så snart aftalerne falder på plads.

2020-kalenderen er som følger:
5-6. september: FDM Jyllandsringen (dobbelt afdeling)
26-27. september: Ring Djursland
10-11. oktober: Padborg Park
24-25. oktober: FDM Jyllandsringen, DM Finalen

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: