Skuffende sæsonstart for Christian Rasmussen i USA

Foto: Christian Rasmussen Press

Ingen tvivl om at Christian accepterer aflysningen af årets første løb – sikkerhed frem for alt! Når det er sagt så var det en skuffet Christian der kunne se bilen blive læsset tilbage i lastbilen i Saint Petersburg, Florida.

Forud var gået flere timer med usikkerhed om hvorvidt løbet blev afviklet eller ej. Først så det faktisk ud til at man ville fortsætte med løbet, inspireret af NASCAR, der valgte at afvikle deres løb i Phoenix. Det betød at kørerne kunne kravle i bilerne til torsdagens træning, og sætte gang i GrandPrix of Saint Petersburg.

Kort inden bilerne skulle køre ind på banen, fik man dog kontraordrer. Man sendte kørerne tilbage i paddocken, mens man afventede borgmesterens udmelding om weekendens videre forløb. Kort efter kl. 15.00 kom så en opløftende besked fra rådhuset. Man besluttede at fortsætte løbet, dog uden tilskuere, af sikkerhedsgrunde. Man mente at fordi banen nu var bygget, og alle temas var samlet, gav det mening at gennemføre.

Det var en flok glade USF2000 kørere, der fredag kørte ud til træningen. Christian Rasmussen viste vejen, og var hurtigst gennem hele træningen, men blev dog slået på træningens sidste omgang. Det kunne dog ikke ødelægge humøret fra den unge Dragør kører, der fik vist, at han er den man skal slå i dette års udgave af USF2000 mesterskabet.

Kort herefter kom desværre den nedslående besked fra rådhuset, at man følte sig tvunget til at aflyse hele eventet, og sende alle hjem for at sikre at man ikke bidrog til yderligere spredning af virussen. Det var forståeligt nok en skuffet Christian Rasmussen, der bare gerne ville have kørt ræs. Han var dog fattet i sin evaluering:


“Ja, det er selvfølgelig skuffende at få den besked, og i dette øjeblik er jeg da også rigtig træt af det hele. Omvendt så er der ikke noget at gøre. Arrangørerne har gjort det rigtige, og vi accepterer. Vi er i en meget speciel situation i dette øjeblik, og vi skal alle tage det her alvorligt. Nu er det bare om at komme hjem og få overstået denne situation i en fart.”

INDYCAR har valgt at aflyse alle løb til og med slutningen af April, så Christian og de andre kørere får ekstra lang tid til at forberede sig på næste løbsweekend, der forhåbentlig bliver i Maj.

I mellemtiden kan Christian glæde sig over at han er hvor han skal være – på toppen.

Stay safe!

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: