3 min. læsning

Stort nyt samarbejde: Asetek sætter motorsportsfans bag rattet

2021-Asetek-Simsports-01.jpg
Udgivet
Foto
Del artikel

Mange kender allerede Asetek, der de sidste 20 år har leveret vandkølere til mange computernørder verden over. Virksomheden er især anerkendt af PC-entusiaster og gamere for deres All-in-One løsninger, og i 2021 har selskabet udvidet forretningen med et nyt banebrydende forretningsben; Asetek SimSports, med en målsætning om at revolutionere SimSports-markedet ved at udvikle verdens bedste racing simulatorer.

Som ny storsponsor for Super GT-klassen ønsker Asetek SimSports at bringe racing-entusiaster tættere på deres passion ved at invitere dem med helt ind i maskinrummet via SimSportens verden. I samarbejdet er det nemlig aftalt, at Asetek SimSports på sigt vil fremvise simulatorudstyr til både kørere og fans, som selvfølgelig selv kan komme i sædet og afprøve teknikken. Indledningsvis demonstreres pedaler, som Aseteks udviklingsafdeling har udviklet hen over vinteren med inputs fra racerkørere og sim racers, der har været tæt involveret i udviklingsprocessen.

Asetek’s vision er at levere komplette simulator-produkter, herunder alt fra pedaler, rat og ratbaser til sæder og cockpits. Men i modsætning til meget andet udstyr på markedet, skal det være let at bruge for alle, have en kvalitet der matcher udstyr fra rigtige racerbiler, men stadig til en fornuftig pris.

”Vi glæder os rigtigt meget til at kunne invitere folk et skridt længere ind i den verden som racerkørerne dyrker og brænder for herude (på Padborg Park red.) hver weekend. Selvom det selvfølgelig kun er en simulering, kommer oplevelsen meget tæt på den virkelige, men til en pris hvor alle kan være med, og det kan gøres hjemme i stuen”, fortæller CEO for Asetek André S. Eriksen.

”Udover at vi selvfølgelig håber på at kunne bidrage til at racerkørerne bliver endnu skarpere på deres tekniske evner, ved at de kan træne uden faktisk at have bil og bane til rådighed, så ønsker vi også at give publikum muligheden for at blive en endnu større del af sporten, og udvide oplevelsen for dem gennem Sim Racing”, forklarer Asetek-direktøren.

Han tilføjer, at virksomheden også håber på at få skabt synlighed omkring brandet med sponsoratet, som også indeholder reklamer på Super GT-bilerne, online marketing, videoindslag etc., ligesom Asetek SimSports selv indsætter en promotion-bil i DEC, i form af en Asetek SimSports-branded Audi R8 LMS GT3. Den ambitiøse direktør og Asetek-stifter går benhårdt efter at skabe skelsættende resultater i branchen:

”Hos Asetek excellerer vi i kombinationen af mekanik, software og hardware – altså mekatronik – som grundlæggende er det, der udgør en racing simulator. Vi er de bedste indenfor vandkøling til gaming PC’er – og nu vil vi være det samme indenfor SimSports”.

Også på motorsportsbanen er der glæde over det nye vægtige sponsorat:

”Pengene, der følger med, kan vi selvfølgelig altid bruge til at forbedre tilskuernes oplevelse, banen og kørernes vilkår. Men derudover er vi særligt glade for, at Asetek SimSports visioner samtidig i sig selv skaber en ekstra attraktion for kørere og publikum på banen, der bringer oplevelsen til nye højder. Som vi allerede kan se i udlandet, med fx GT World Challenge, smelter simulatorracing og rigtig racing mere og mere sammen, uden at den ene nogensinde kommer til at erstatte den anden,” siger Padborg Park-direktør Tom Pedersen og fortsætter, ”vi må erkende at racing koster mange penge, sponsorer forventer at få noget tilbage for deres penge, og for at tiltrække publikum skal der tænkes nyt og tænkes i oplevelser. Samarbejdet med Asetek, er begyndelsen på dette”

Allerede fra sæsonens første løb kan pedalerne findes i Asetek SimSportsteltet i pitten. Og der vil løbende blive introduceret flere og nye produkter fra Asetek SimSports.

Asetek SimSports

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode