Efter et aflyst løb på Sturup Raceway er Formel 4-feltet klar til endnu en løbsweekend på Padborg Park. Til forskel fra sæsonpremieren kan der ses frem til en varm weekend på den sønderjyske racerbane, og varmen kan komme til at spille en rolle på banen.

Mads Hoe dominerede årets første løb med sin F5-racer, men én af årsagerne til hans imponerende tempo var, at Formel 5-bilernes mindre dæk var lettere at få varme på en relativt kold bane. I den kommende weekend bliver det derimod et spørgsmål om at holde temperaturen nede – og det er et helt andet game.

Annonce:

Hvem, der kan holde temperaturen i dækkene på det bedste niveau, og ikke mindst holde hovedet koldt i weekendens tre heat, er svært at spå om. Emmo Jr. Fittipaldi har i forårets løb brugt en del tid på at træne i Spanien, så man skal ikke udelukke at den brasilianske kører kan være et godt kort. Både William Wulf og Juju Noda har med deres erfaringer fra sidste sæson også på papiret gode muligheder for at lave gode resultater.

For flere af Formel 4-debutanterne bliver weekendens afdeling af mesterskabet en mulighed for at bygge videre på deres udvikling. Når der ikke skal bruges kræfter på at lære banen at kende, kan der arbejdes mere på at finde fart og hentes placeringer.

Tidsplan for Sommerløbet på Padborg Park

Lørdag
08:00 – Træning
11:20 – Tidtagning
16:20 – Race 1

Søndag
09:25 – Race 2
14:25 – Race 3

Mesterskabsstillingen i Formel 4 DK
1. Mads Hoe – 75 point
2. Jacob Bjerring – 42 point
3. Juju Noda – 40 point
4. Mads Riis – 30 point
5. Emmo Jr. Fittipaldi – 28 point
6. William Wulf – 25 point
7. Line Sønderskov – 24 point
8. Mille Hoe – 16 point
9. Frederik Stenå – 14 point
10. Peter Henriksen – 9 point

Formel 4 Danmark

Forfatter: Pressemeddelelser

Denne artikel er indsendt af et team, en kører eller anden aktør i motorsporten. Boxengasse er dermed ikke afsender på indholdet og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle stødende kommentarer.

Skriv et svar